Vivi P. Jensen er ekskluderet af Dansk Folkeparti

Tirsdag aften forlyder det blandt flere kilder i og omkring Hjørring Byråd, at Vivi P. Jensen er blevet ekskluderet af Dansk Folkeparti.

31

Hvis man ikke husker balladen, kan man bare google på navnet Vivi Peyk Jensen. Frem til sidste kommunalvalg var hurlumhejet nemlig markant i Dansk Folkeparti. Blandt hovedpersonerne fandt man Vivi P. Jensen.

Ifølge flere kilder, som FlaskePosten har talt med tirsdag aften, skulle Dansk Folkeparti imidlertid nu have taget konsekvensen og har ekskluderet den kontroversielle politiker, der sidder i Regionsrådet og Hjørring Byråd.

Da balladen op til kommunalvalget begyndte, forlod Nelly Lundsgaard-Sørensen og Tom Bork fra Hirtshals Dansk Folkeparti, hvorefter de stiftede Folkelisten, som imidlertid ikke opnåede at få plads i Hjørring Byråd.

Til gengæld kom Vivi P. Jensen ind, men hvis de omtalte forlydender blandt en håndfuld lokalpolitikere holder stik, får Vivi P. Jensen nu formentlig en fremtid som løsgænger efter sin exit fra Dansk Folkeparti.

Link til tidligere artikel: Fortsat uro lokalt i Dansk Folkeparti