Fortsat uro lokalt i Dansk Folkeparti

Mange husker formentlig fortsat uroen i Hirtshals ved sidste valg til Hjørring Byråd.

46

Som mange formentlig husker, var der en hel del ballade lokalt i Dansk Folkeparti frem til det seneste kommunalvalg til Hjørring Byråd den 19. november 2013.

Blandt andet forlod Nelly Lundsgaard-Sørensen og Tom Bork fra Hirtshals partiet og stiftede Folkelisten, fordi de var lodret uenige med spidskandidat Vivi Peyk Jensen.

Midt i agurketiden denne sommer er den åbenbart helt gal igen rundt omkring lokalt, hvor flere byrødder ifølge dagbladet Politiken forlader Dansk Folkeparti.

– Jeg har godt set nyheden flere steder, og det kommer ikke bag på mig, fortæller Nelly Lundsgaard Sørensen, som siden det omtumlede byrådsvalg er blevet valgt ind i bestyrelsen hos Hjørring Handicapråd.

Folkelisten eksisterer imidlertid fortsat og kan findes på Facebook, men ligesom i gruppen på det sociale medie ligger også det unge parti lidt brak, oplyser Nelly Lundsgaard-Sørensen.

Foreløbig er der da også stille omkring Dansk Folkeparti i Hjørring. Hvorvidt det er udtryk for ro på bagsmækken eller stilhed før stormen, vides i skrivende stund ikke.

1 Kommentar
Inline Feedbacks
View all comments
joan simonsen
9 år siden

Det var da heller ikke et sekundt for tidligt at de fik øjenene op for hvor meget ballade hun har skabt her i Hjørring er bla andet skyld i at min mand blev smidt ud af partiet og han er en som brænder for df og at lokalpolitik skal stå stærkt
i Hjørring kredsen men det var Vivi hurtigt til at få spoleret så tak til toppen for at de fik øjene op for hvad hun står for