Fortuna har hele 11 spillere ude i landsholdssammenhæng

Der er pause i Gjensidige Kvindeliga, men det er ikke ensbetydende med, at alle Fortunas ligaspillere får lov il at restituere og tage et hvil. Det ville ellers have været ganske fortjent ovenpå den formidable indsats i lørdags, hvor FC Nordsjælland blev besejret med 4-1.

260

Hele 11 af liga-truppens spillere tager ud til internationale opgør eller deltager i U19-landsholdets træningssamling.

Når det danske A-landshold torsdag den 17 og tirsdag den 22. september stiller op til EM-kvalifikationskampe på udebane mod henholdsvis Bosnien og Malta, er der hele fire Fortuna-spillere med i truppen.

Det er Sara Thrige, Emma Snerle, Olivia Møller Holdt og Sara Holmgaard. Fortuna er hermed klubben med flest a-landsholdsspillere, og så behøver man ikke engang at medregne de landsholdsspillere, der tidligere har været i Fortuna, men nu spiller i udenlandske klubber.

Fortunas rumænske Cristina Carp skal også ud i landskampe for sin egen nation. Hun er med på Rumæniens hold, der fredag den 18. møder Belgien og tirsdag den 22. skal op mod Kroatien.

Udover deltagelsen i de internationale kampe, er Fortuna flot repræsenteret på U19 landsholdets træningssamling i Vildbjerg.

Her har klubben seks med fra liga-truppen. Det er Signe Carstens, Rebekka Frederiksen, Lærke Hammer, Julie Haugaard, Freja Thisgaard og Sofie Lundgaard. Det vil sige, at Fortuna også på U19-landsholdet er den bedst repræsenterede klub.

Der kan ikke herske tvivl om at det nu er de seneste års intensive satsning på ungdomstalenter med bl.a. etablering af Dana Cup Academy, der trækker spor såvel ude som hjemme.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments