Byforum Hirtshals har søgt om kommunal medfinansiering til realisering af ildsjæleprojektet ”Udsigtsstien”.
Teknik- og Miljøudvalget gav på mødet den 12. august udtryk for et ønske om at bakke op om projektet i Hirtshals.
Der skal derfor udarbejdes forslag, som kan indgå i budgetprocessen i forhold til finansiering af et engangsbeløb.
Såfremt projektet realiseres, er Teknik- og Miljøudvalget desuden indstillet på, at driftsudgifterne indarbejdes i de kommende års budgetter.
Forvaltningen anmodes på den baggrund om at udarbejde en støtteerklæring,
der kan fremme Byforums ansøgning til RealDania.
Læs meget mere om planen i et par tidligere artikler her: Planen for storstilet udsigtssti i Hirtshals fik bifald ved generalforsamlingen hos Byforum og Byforum overrakte flot projektplan for udsigtssti til Hirtshals Handel & Erhverv