Poul Winther er født i Hirtshals og gift med Anita. Sammen har de drengene Jan og Claus samt fire dejlige børnebørn.
– Jeg gik i skole i Hirtshals – og jeg var senere 8 år væk fra Hirtshals, da min far mente at man også skulle prøve at komme ud af byen for at se noget andet, fortæller Poul Winther.
– Jeg var i lære i Aalborgs største slagterforretning. Jeg spillede fodbold i Aalborg, kørte en masse travløb og vandt også flere løb – det første tilbage i 1966. Jeg var tjener i weekenderne i Jomfru Ane Gades første værtshus. Det var her jeg mødte min kone. Jeg kom ind som soldat hos gardehusarerne. Her var jeg i 2,5 år og har været med til flere præsidentmodtagelser og nytårskure på ryggen af en hest. Senere kom jeg til Tyskland, hvor jeg var i 2 år. Senere fragtede jeg søer og heste i lastbil fra Tyskland til Danmark. Min far købte dyrene og jeg hentede dem i Tyskland.
– Anita og jeg overtog på et tidspunkt Slagter Winther i Hirtshals efter min far, som i mange år havde drevet en god forretning. Der var 6-7 slagterforretninger i Hirtshals på det tidspunkt, så vi skulle finde på noget nyt. Vi besluttede at bygge et nyt slagteri. Vi lånte til 18% i rente, så det var en meget hård start, men det gik. I starten var der mange svenskere og islændinge i Hirtshals – og senere kom nordmændene – og det har som mange ved været en meget stor succes med norske kunder hos Slagter Winther.
– Jeg har igennem årene blandet mig i mange ting. Jeg sad en periode i Hirtshals Byråd, var formand for Hirtshals Handelsstandsforening på et tidspunkt. Formand for Fiskefestivalen. Jeg sad i Fjernvarmebestyrelsen og Strømforsyningens bestyrelse og meget andet.
– Slagter Winthers markedsføring i Norge var et kapitel for sig selv. Mange nordmænd kendte os – specielt i Sørlandet. Mange kan sikkert huske vores tur til Kristiansand sammen med den danske og norske kongefamilie i forbindelse med et byjubilæum, hvor vi lavede verdens længste spegepølse. Den kom i Guiness Rekordbog, og dagen efter var der i aviserne masser af billeder af slagteren, og osse lidt af kongefamilierne. Slagter Winthers status i Sørlandet på det tidspunkt var lidt det samme som fx Otto Duborgs status hos os danskere – så vi var heldige med markedsføringen.
– Vi forsøgte på et tidspunkt som de første at holde åbent om søndagen. Efterhånden kom der andre lokale forretninger med, da man fandt ud af, at det godt kan svare sig at holde åbent, når færgerne var inde med masser af nordmænd.
– Jeg vil gerne placere min stafet hos Hirtshals Marina på Vesthavnen i Hirtshals. Jeg var med til at starte projektet sammen med Jens Holst og Svend Ravn. 25 mand kautionerede med 25.000 kr hver, og så var vi i gang. Der var en del problemer med kajen i starten, men senere fik vi råd til den bro der idag ligger godt forankret. Nu om dage er der andre som står for Marinaen, og det er et projekt som i dag er gældfrit. Det er utrolig flot og en rigtig solstrålehistorie. Området omkring Marinaen er livet op med restauranter og mange arrangementer som Musik Under Trappen og Fiskefestivalen.
– Hvis man kommer fra søsiden, så er det det eneste sted i Danmark man ligger til, går op af en flot trappe – og så står man allerede i centrum. Det er helt unikt – og det skulle man måske blive endnu bedre til at markedsføre, slutter Poul Winther.
100 personer med tilknytning til Hirtshals placerer 100 betonterninger á 100 kilo på 100 forskellige steder i løbet af 2019 i forbindelse med Hirtshals 100 års Byjubilæum.
Link til tidligere artikel
