Knud Christensen vendte for 75 år siden hjem med De Hvide Busser

Den lokale frihedskæmper Knud Christensen vendte i dag for præcis 75 år siden hjem med De Hvide Busser.

446

Ikke bare kom lokale Knud Christensen i dag for 75 år siden hjem med De Hvide Busser.

Den lokale frihedskæmper Knud Christensen.

Sønnen David fylder også i dag 60 år. Den 24. april har Knud og fruen Karen desuden 65 års bryllupsdag. Stort tillykke til familien!

Ikke færre end i alt 4.255 danske og norske fanger blev desuden på denne dag i løbet af bare 1 døgn hentet hjem fra den nazistiske KZ-lejr Neuengamme i De Hvide Busser.

Tusindvis af fanger ventede uden for på appelpladsen i Neuengamme og havde stået der siden klokken 4 om morgenen, mens de mange busser nærmede sig.

Chaufførerne havde overnattet på baneområdet i Padborg og kørte afsted mod KZ-lejren tidligt om morgenen den 20. april i nedslidte biler og busser og lastbiler og kølevogne, der knapt kunne overhale en knallert.

Deres køretøjer kørte ikke på benzin. På taget havde de i stedet bøgeklodser, som de kunne stoppe i den gasgenerator bagpå, som skulle få dem til at køre.

Så det gik LANGSOMT.

Det var Hitlers sidste fødselsdag, og han hadede fangefrigivelser mere end noget andet. Så det kan ikke have været en sjov fødselsdagsgave at komme med.

Men Himmler havde givet ordren.

Hvis chaufførerne kunne få alle ud, inden klokken syv om aftenen, havde de nu tilladelse til at gøre det. Ellers ville lejren lukke igen.

Mange af busserne punkterede på deres tur mod lejren og måtte ud og skifte slanger. Nogle fik motorproblemer og måtte finde en lokal mekaniker og bestikke ham med brændevin og smøger og mad.

Men det lykkedes at kæmpe sig vej frem til koncentrationslejren. Synet af tusindvis af udmarvede og udhungrede fanger var så voldsomt, at mange af chaufførerne ikke kunne tale om det i mange år efterfølgende. Det var ikke unormalt at få nyrerne slået løse af stokkeslag, og mange tusinde mistede livet i lejren.

De sidste busser nåede frem kort før klokken 19 og fik de tusindvis af levende fanger ud og kunne begive sig tilbage mod Danmark.

De allierede flyvere skød på alt, hvad der rørte sig på det her tidspunkt, så det var bestemt ikke ufarligt at køre på de tyske veje og flere busser blev ramt.

Men det lykkedes. Almindelige danskere hentede fangerne hjem.

De gjorde hver især noget ekstraordinært i en ekstraordinær tid.

Kilder: Røde Kors, Nationalmuseet og Frihedsmuseet.


Link til en af mange andre artikler

Lokal frihedskæmper fylder på fredag 95 år

2 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments
Søren
4 år siden

Det var jo en helt utrolig forhandlingsteknik udført af den svenske diplomat Wallenberg overfor den paniske Himler som bar frugt.

Søren
4 år siden
Reply to  Søren

Jeg beklager dybt at jeg fik skrevet Wallenberg, manden bag de Hvide Busser var den svenske Grev Folke Bernadotte