Frank Bundgaard Nielsen: Ejerforholdene bør belyses i Hjortnæs II

Af Frank Bundgaard Nielsen
Løkkenvej 428
Stenum

Ejerforholdene i Hjortnæs II bør i den grad belyses, når Hjørring Kommunes nye temaplan for opstilling af vindmøller vægter lokal forankring.

Sådan som redegørelsen om ejerforholdene fra Hjortnæs Møllelaug er videregivet fra Hjørring Kommunes side, er ingen personfølsomme data blevet kompromitteret. Og det er faktisk af stor betydning for demokratiet, af offentligheden kan få indblik i hvad der foregår ”under radaren”. Og i det lys er der ingen forhold omkring Hjortnæs II der kan vente til en offentlig høringsfase. Men jeg er da godt klar over, at det er det projektmagerne går efter, for ellers havde man da for længst spurgt de rigtige naboer om hvad de tænkte om udsigten til at blive naboer til 150 m høje kæmpevindmøller.

Men det interesserer man sig ikke for som projektmager, og Hjørring Kommune gør tilsyneladende heller ikke. Hjortnæs II projektet har alt for længe kørt under radaren for de rigtige naboer og de rigtige lokale. Det er på tide at tingene kommer frem i offentlighedens lys, og bliver kendte for de mennesker der faktisk skal leve op og ned af kæmpevindmøllerne, med de gener som det vil medfører.

Og det er nødvendigt for politikerne i Hjørring Kommune, at få noget modvægt til den ensidige fremstilling af projektet, de udsættes for. Hvordan skal de ellers kunne træffe en beslutning på et oplyst grundlag? Byrådspolitikerne i Hjørring Kommune bør bestemt rynke brynene, som Paw Rytter skriver i sit læserbrev (Brynene bør rynke hos medlemmer af byrådet), og ikke lade sig forblænde af ensidige og velvalgte ord og formuleringer. Og det er vel nok heller ikke alt politikerne får at vide af projektmagerne,- og sikkert heller ikke i omtalte redegørelse.

Det er en offentlig hemmelighed, at Hjortnæs II projektet handler om at mele sin egen kage bedst muligt, mens man forsøger at få projektet til at se lokalt ud. Tallene taler dog for sig selv. Der kan aldrig blive en lokal forankring i så stort et projekt, der kan retfærdiggøre at Hjortnæs II projektet realiseres som lokalt forankret. Man er nødt til at finde kapitalstærke investorer ude fra, og om nødvendigt udenlandske el-selskaber, pensionskasser eller kapitalfonde. Og der røg så den lokale forankring, mens de rigtige lokale og de rigtige naboer sidder tilbage med alle generne, og et vandaliseret kulturlandskab og kulturarv. Og det blot fordi nogen har set muligheden for et udskiftningsprojekt, hvor der igen kan hentes statsstøttekroner ned i egen lomme.

Hvis man gerne vil tjene penge på kæmpevindmøller, så kan man da gøre det et sted hvor det ikke generer sagesløse mennesker. Hvorfor skal jeg miste på at andre vil tjene penge? Hvorfor skal flertallet af borgere miste, bare fordi nogen har fundet på en idé til at udbytte det fantastiske område vi bor og lever i? De spørgsmål har jeg efterhånden stillet mange gange, men jeg savner stadig at få et svar. Vi foreslår, at man placerer kæmpevindmøller ude på havet, hvilket er helt i tråd med folketingets energiforlig fra i sommers. Og hvis de absolut skal stå på land, så find et sted hvor de ikke generer mennesker, og lav investeringerne der i stedet for. Det kan ikke være så svært. Det vil gavne både miljøet, og alle os, der er de rigtige naboer og de rigtigt lokale.

Men det sidste nye er, at projektmagerne nu forsøger at købe sig til goodwill, ved at tilbyde 400.000 kr. årligt til ”en lokal forening”, som der står skrevet i redegørelsen fra Hjortnæs Møllelaug. Det er i min optik under lavmålet, at forsøge sig med den slags metoder, og viser bare med al tydelighed at Hjortnæs II kun handler om penge. Den slags metoder er i andre vindmølleprojekter blevet sammenlignet med bestikkelse, og er med til at skabe endnu mere splid i et samfund. Og det er måske i bund og grund også en bevæggrund. I så fald held og lykke med det. Men det må og skal naturligvis frem i lyset, at nu er vi åbenbart nået til den fase, hvor den slags metoder tages i brug. Underligt at det ikke er blevet tilbudt allerede fra starten. Og mon ikke beløbet også kan sættes op, hvis projektmagerne vurderer at det kan give medvind. Det får vi vel at se. Men det er vel i virkeligheden ”et plat grundlag”, at projektmagerne forsøger at købe sig goodwill på den måde.

Så jo, ejerforholdene er bestemt værd at interessere sig for, og derfor skal offentligheden naturligvis have mulighed for at kende indholdet af redegørelsen fra Hjortnæs Møllelaug om forventningerne til de fremtidige ejerforhold. For det er jo kun forventninger. For lur mig om der ikke sker det, at projektet på sigt kan blive solgt videre til store investorer, pensionskasser og kapitalfonde, enten indenlandske eller udenlandske. Og så er den lokale forankring ”Borte med blæsten”, så at sige, hvis den da ikke allerede var det fra starten af.

Gummiformuleringerne i temaplanen gør det præcist lige så uklart som det er nødvendigt, for at kunne realisere tvivlsomme projekter som Hjortnæs II, der ikke har reel lokal forankring. Men det kan umuligt være hensigten med temaplanen, og det er heller ikke rimeligt over for de mennesker der faktisk skal leve med generne fra kæmpevindmøllerne, de næste 20-30 år.