Af Erik Høgh-Sørensen
Dansk Folkeparti
Medlem af Regionsrådet
Folketingskandidat
Paradisvej 3
Sindal
Venstres folketingskandidat Henrik Buchhave beskylder jævnligt mig og andre DF’ere for at lyve og vildlede. Senest i Flaskeposten. Buchhave fremlægger ikke skyggen af bevis og skader derved demokratiet, idet han dokumentationsløst skaber afsmag for politik i al almindelighed.
Af samme grund beskylder jeg ikke mine politiske modstandere for at lyve, selv ikke når de tager fejl på den store klinge.
Det gør Buchhave.
Venstre-kandidaten og hans parti nægter at forklare, hvorfor storbanken Nordea skal have op til 5,8 procent i swap-rente på regionale milliard-lån, når renten burde være nul. I de seneste fem år har Region Nordjylland nedlagt over 500 stillinger og samtidig betalt 237 millioner kroner alene i swap-rente. Pengene fortsætter med at fosse ud af regionskassen indtil 2033.
Tænk hvor kunne de offentlige kasser være godt tjent med en bedre handel!
I stedet for at erkende fejlen har det samlede regionsråd afvist DF’s forslag om at indlede en omgående genforhandling med Nordea.
Regionens swap-politikere godkendte 30.4 en fagligt set nano-tynd beregning fra Nordea. Beregningen afslører med sin manglende lødighed, at Nordea ikke ønsker at vinke farvel til alle millionerne.
Det er en stor fejl, at Buchhave og andre DF-kritikere ikke tager højde for det makroøkonomiske nøglebegreb Quantitative Easing (QE). Heri ligger en hovedårsag til, at Nordeas ”tilbud” er i hampen.
Jeg har intet imod Nordea, men banken burde som tak overveje at betale den alt for høje løn, som regionsrådsmedlemmer som Ulla Astman (S) og Henrik Buchhave (V) får.
I alt 36 nordjyske regionsrådsmedlemmer viste med deres stemmeafgivelse 30.4, at de varetager Nordeas interesser bedre, end de varetager interesserne for nordjyske skatteydere, borgere og hospitalsansatte.
Link til tidligere indlæg
Foto: Arkiv.