Henrik Buchhave (V): Lån med swap rente

Henrik Buchhave fra Venstre har i dette debatindlæg en replik om swap og renter til Erik Høgh-Sørensen fra DF.

137

Af Henrik Buchhave

Folketingskandidat for Venstre i Frederikshavn Kredsesn
Medlem af regionsrådet i Nordjylland for Venstre
h.buchhave@outlook.dk  

I FlaskePosten.nu svinger Erik Høeg-Sørensen (DF) sig op til at love guld og grønne skove, hvis da bare det samlede regionsråd ville ha gået med til at konvertere de rente Swap lån, som vi har i Nordea Bank. Det er i bedste fald løfter imod bedre vidende, men set i lyset af tirsdagens rådsmøde, kunne jeg godt få den tanke, at EHS meget bevidst forsøger at vildlede den enkelte borger (vælger).

Sidst i nullerne blev der, efter god rådgivning fra finans verdenen, udsted en del rente swap lån. Pressen skriver næsten dagligt, hvordan eks. mange landmænd sidder fanget i en rentefælde. Det gør vi også i Region Nordjylland, hvor vi har denne type lån for lidt over 1 mia. Lånene blev optaget efter faglig rådgivning, bla i et forsøg på at sikre renten fremad. På daværende tidspunkt, troede økonomerne ikke på, at renten ville falde yderligere, og derfor var en fastlåsning en god ide. Historien har vist, at det gik anderledes, og derfor er det da også ret træls i dag, at betale 5,8% i rente. Det er det samlede regionsråd da også enig i. Flertallet er dog også enig i, at en konvertering vil være en rigtig dårlig ide, da en konvertering vil være rigtigt dyr for regionen. Regionen vil få gælden forøget med rundt regnet 265 mio, hvis vi konverterer, samtidig med en netto merudgift til renter på 18,6 mio. Samtidig vil lånet løbetid blive forlænget med 11 år.

En omlægning vil kortvarigt forbedre vores likviditet, men denne forbedring kan vi ikke bruge, da vi iflg. lovgivningen ikke må tage midler op af kassen og bruge på sundhed.

Derfor var flertallet ikke stemt for det forslag som DF fremlagde. Vi vil hellere have 1 fugl i hånden, end 10 fugle på taget.


Link til tidligere debatindlæg og artikel om emnet

Erik Høgh-Sørensen (DF): Swap-kapitalismens lakajer

Erik Høgh-Sørensen (DF): Swaplån dræner sygehusøkonomi

 

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments