Da FlaskePostens udfarende medarbejder kom forbi Sydvestkajen helt tilfældigt for at købe 100 meter 1,6 mm line, der kan klare…husker jeg rigtigt: 82 kg…og det er jo en helt andet historie…men…da jeg kom forbi, åbnede der sig åbenbart et veritabelt sildeeventyr lige for øjnene af mig…
OK, eventyr og eventyr…eventyret var lige startet…jeg undrede mig over, at de 3-4 nærværende fiskende kun tog een sild ad gangen..når jeg fisker sild, så er der altid 5 på krogene, og jeg behøver kun to fangster for at have de sild, jeg så skal bruge resten af dagen på at gøre middagsmadsklare…
Palle…det er ham i den grønne trøje….havde styr på sildene, som nærmest på kommando kom forbi hans kroge…
Jeg blev belært om, at de lige var startet…sildene skulle jo først vide, at de var der..klare med liner og blink og kroge og flitter og flimmer..
Jeg tror på det. Pludseligt var der to på i samme ombæring…stangbæreren var fra Skagen..måske havde han særlige evner derudi…
Kom der flere sild? Jeg ved det ikke, men pludseligt kom der mange flere mennesker med flere fiskestænger. SMS-kæder eller facebook måske…
Dagens sild i spand…og flere på vej…
Kom til Sydvestkajen og tag fiskestangen med! Skulle det mod forventning ikke blive til fangst, så kan du jo kigge ind til Hirtshals Fiskehus..og du behøver ikke at sige noget om, hvem fiskeren er… med mindre du vælger de røgede modeller!
Foto: Torben Elling.