Hollandsk bomtrawler strandet nord for Løkken

Det er den hollandske bomtrawler Sursum-Corda UK-172, der er kommet for tæt på kysten og er grundstødt mellem Løkken og Nr. Lyngby.

6045
Den strandede bomtrawler nord for Løkken fotograferet af den lokale fisker Henrik Nielsen.

Klokken 22.27 mandag aften blev Hirtshals Redningsstation kaldt op af JRCC (Joint Rescue Coordination Centre), der havde modtaget et nødopkald fra den hollandske bomtrawler, som havde sat sig på de første revler ud for Nørre Lyngby Strand, skriver FiskerForum.dk.

Som Søren Rønn, bådsmand ved Hirtshals Redningsstation, imidlertid forklarede overfor FiskerForum.dk, så har man i øjeblikket motorredningsskibet »Magrethe Gaardbo« til 30 års syn og man havde derfor ikke mulighed for at stille med motorkraft nok til at trække hollænderen flot.

Sursum-Corda UK-172 er grundstødt helt inde på 2. revle syd for Nørre Lyngby.Foto: Jesper Bo Winther/TV2 Nord.

Istedet blev inspektionsskibet »Vestkysten« bedt om assistance, men da grundstødningen ikke havde karakter af noget livstruende, så ligger de fortsat standby ud for Nørre Lyngby Strand og Hanstholm Bugserservice med skipper Poul Nordtop ved roret, er blevet tilkaldt og er nu på vej fra Hanstholm med slæbebåden »Thor«, som skal forsøge at trække »Sursum-Corda« fri af revlerne. Hvis vejret holder bliver det nok omkring kaffetid i eftermiddag.

Poul Nordtop fortæller til FiskerForum.dk, at en anden hollandske bomtrawler i nat havde forsøgt at hjælpe sin kollega i nød, med en bjærgning. Men uden motorkraft fra den grundstødte måtte dette forsøg opgives. Derfor venter man nu på assistance fra »Thor«. En slæbebåd fra 1998 på 21 meter og en motorkraft på 749 KW, der nok skal løse problemet i dag.

Men de fleste, der nu sidder og læser at en hollandsk bomtrawler er grundstødt midt i Jammerbugten, hvor forholdet mellem de lokale kystfiskere og hollænderne, mildest talt er lidt anspændt, kan måske fristes til at spørge, »hvad byder man uventede gæster ..«  Heldigvis har der ikke været personuheld ved grundstødningen, som altså skyldes motorproblemer, selvom kursen vinkelret på stranden ser noget mystisk ud.

Bemærkelsesværdigt er det også i sammenhængen, at den grundstødte bomtrawler mandag aften kl. 22.22, ifølge nedenstående screendump fra MarineTraffic, lå sammen med fartøjet UK19 Marja Netty.

Selv om skibet ikke viser tegn på læk eller andre skader, så skal det tjekkes igennem af dykkere, inden man kan trække det ud på åbent hav igen.

– Det er problematisk, at det ligger så langt inde. Det gør det svært for os at nå frem til det, siger Klaus Thing Rasmussen, som er vagthavende officer ved Forsvarets Operationscenter, til TV2 Nord.

– Vi arbejder på en plan sammen med Søfartstyrelsen og skibets forsikringsselskab, så vi bedst muligt kan få dem fri, tilføjer Klaus Thing Rasmussen.

FlaskePosten.nu følger sagen i samarbejde med FiskerForum.dk og TV2 Nord.

17 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments
Jørgen
3 år siden

Håber de nåede at få greverne op af havet inden stramningen😡

Erik Høgh-Sørensen
3 år siden

Så tæt på land??!
Så har den givetvis fisket ulovligt og uden AIS-signal. Endnu en af disse altødelæggende bomtrawlere fra Holland og Belgien. De må alt. Fiskerminister Mogens Jensens kontrollører har jo travlt med at montere kamera på danske fiskere. Man aner EUs klamme hånd…

Gitte Kloster
3 år siden

Stop det lort du skriver der når du ikke aner noget om det. Så tæt på land skyldes maskinehavari og alle de nordjyske fjolser af fiskere ikke ville hjælpe ham, det vil de så komme til at stå til regnskab for, og det vil vestkysten også, det du skriver er injurie og det er også strafbart. Der var andre skibe længere væk som har helt styr på hvor for nogle skibe der var i området, men ikke kom og hjalp, det svarer til ikke at hjælpe ved en bilulykke og det er strafbart
 

Erik Høgh-Sørensen
3 år siden
Reply to  Gitte Kloster

Tænk Gitte, du glemmer at fortælle, at du selv har tilknytning til bomtrawling, Burde læsere af disse kommentarer ikke vide det? Og hvorfor sviner du dine Hirtshals-fiskerkolleger og mig til med løse beskyldninger?

K. Nørgaard
3 år siden

Hvis man ser skibets kurs og fart det sidste døgn, så ser det ud til at den er drevet med vinden ude fra mindst 6 Sømil og ind på kysten. Mærkelig at de ikke har tilkaldt hjælp før de strandede. De har haft mindst 12 timer til det.

Erik Høgh-Sørensen
3 år siden
Reply to  K. Nørgaard

Måske nølede hollænderne med nødopkaldet, fordi de rovfiskede og svindlede som sædvanlig? Fra kontrolskibet Vestkysten har hollænderne dog intet at frygte: Sidst en hollandsk bomtrawler havde maskinproblemer, slæbe Vestkysten den i havn. Uden st kontrollere.
Det er bla. derfor, jeg sagde dette til Flaskeposten:
 
https://arkiv.flaskeposten.nu/erik-hoegh-soerensen-df-skyldes-fiskerikontrollens-svigt-mon-korruption/

Gitte Kloster
3 år siden

Jeg har gemt din udtalelser, de kan bruges mod dig og mod DF. Du har gang i noget som du ikke ved noget om, det er ikke så smart

Erik Høgh-Sørensen
3 år siden
Reply to  Gitte Kloster

Gem løs; Gitte 🙂 Du glemmer sjovt nok at fortælle, at du og din familie selv har tilknytning til bomtrawl-fiskeriet. Var det ikke en ide at bakke op om at få hollænderne ud?

Benny Elbæk Dahl
3 år siden
Reply to  K. Nørgaard

det er vel ikke så mærkeligt , de må vel ikke være der hvor de er så nu hænger de forhåbentlig på en større bøde

Gitte Kloster
3 år siden
Reply to  K. Nørgaard

De har tilkaldt hjælpe, mén ingen ville hjælpe dem ,vestkysten holder weekend og fiskerne deroppe var temmelig ligeglade ,håber det kommer til at koste dem dyrt

Erik Høgh-Sørensen
3 år siden
Reply to  Gitte Kloster

Det er rigtigt, at Vestkysten er inaktiv. Hele tiden. Men kan I så ikke sende jeres bomtrawler derop og hjælpe, Gitte?

K. Nørgaard
3 år siden
Reply to  Gitte Kloster

Uha, håber ikke du har ret i at det er sådan det hænger sammen. Det vil dæleme være dårlig sømandskab af de omkring liggende skibe og en falliterklæring for den danske sørednngstjeneste. Men som jeg læser det, var det først mandag aften, da det alligevel var for sent, at de kontaktede lyngby radio.
 

Last edited 3 år siden by K. Nørgaard
Benny Elbæk Dahl
3 år siden

det er vel ikke nogen form for nemmesis eller hvad det nu hedder , de Hollændere har det jo med at komme hvor de ikke må mener jeg at have hørt

Gitte Kloster
3 år siden

Du skal ikke tro på alt hvad du høre, det er løgn.

Erik Høgh-Sørensen
3 år siden
Reply to  Gitte Kloster

Hvad er løgn i det, Benny skriver? Hvorfor glemmer du at fortælle, at du selv har tilknytning til bomtrawling, Gitte?

Mads Kjeldsen
3 år siden

Nej nej – det må da være Arne Boelts skyld ??

Erik Høgh-Sørensen
3 år siden
Reply to  Mads Kjeldsen

Meget er, men ikke denne gang 🙂 Boelt kan så i stedet bruge lidt tid på, om ikke det giver god mening at holde plejehjemmet Havbakken åbent… Nu fik EU jo 4,5 milliarder. Mon der så ikke er en håndøre til Arne og de ældre?