Jelle Rasmussen glæder sig over store oplevelser med U10 drengene hos HH80

Det er ikke bare U10 pigerne, men også deres jævnaldrende kammerater blandt drengene, der har haft en række succesoplevelser i den forgangne sæson hos HH80.

51

Af Jelle Rasmussen
Træner hos HH80.

Så sluttede håndboldsæsonen med Hirtshals U10 Drenge.
Sæsonen startede ud med at klubben ikke helt vidste hvor mange drenge der var.
Vi startede ud med en 4-5 stykker og så kom der tilgang fra Horne, som ikke havde spillere nok til et hold og så startede der lidt flere og så endte vi på 12 stk.

12 stabile drenge, som ikke har meldt meget afbud til træninger og kampe.
Før jul var vi tilmeldt ét hold, da vi jo ikke vidste hvor mange spillere der var.
Vi blev hurtigt for mange til ét hold og nogle vil sikkert mene vi nok også var for lidt til to hold.
Men for mig passede det sådan set meget godt.
6 på hvert hold uden udskiftere. Kanon. Så kan de spille hele kampe uden at skulle skiftes ud hele tiden.
Så efter jul blev vi tilmeldt 2 hold og alle har været ude og spille en masse kampe.

Vi har brugt vores hold 1 til at “vise hvad vi dur til”, hvor der har været lidt taktik og mere fokus på at vinde vores kampe, uden dog at glemme det sjove og lærerige.
Så har vi brugt vores hold 2 til det “frie spil”, hvor de har fået lov at gøre stort set det de har haft lyst til, øve finter, skyde en masse på mål, næsten alle har prøvet at være målmand og alt muligt andet.

Ingen af drengene har været “låst fast” på et af holdene og de er blevet rykket lidt frem og tilbage, så alle er en del af vores sejre og en del af at være puljevinder med hold 1.

Da jeg personligt mener at spillere kun bliver bedre af at få lov at spille en masse kampe, har jeg heller ikke sagt nej til nogle tilbud om kampe.
Vi har blandt andet været til, Tornby Cup, Mini VM i Frederikshavn, kommunemesterskab i gammel Hirtshals kommune, Påske Cup, træningskampe og en masse masse turneringskampe.
Desuden har vi på det sociale været til VM håndbold i Frederikshavn, holdt juleafslutning, sæsonafslutning, “overnatning” i hallen, forkamp i Gigantium, fastelavnstræning og meget andet.

Vi har haft en fantastisk sæson hvor vi i de første par måneder lige skulle lære hinanden at kende og arbejde med at fungere som hold og lære hvad teamspirit og holdånd er.
Drenge var rykket op fra u8, nogle spillere var kommet fra Horne og alle fik en ny træner.
Efter et par uger blev alle forældre “smidt ud” af hallen til vores træninger og så begyndte tingene hurtigt at gå fremad.

Alle drengene har noget at byde ind med, her kigger jeg ikke bare på det sportslige, men også det sociale.
Hver især har forbedret sig markant og har fået mange gode oplevelser i rygsækken.

Desværre er jeg i næste sæson ikke træner for holdet, men den træner der nu kommer skal vide at det er et skønt hold, hvor ingen spillere endnu er låst fast på en bestemt plads, men hvor alle spillere har spillet stort set alle pladser.
Et hold der kender til disciplin
Et hold der kender til holdånd
Et hold der ved hvornår tingene er alvor og hvornår det er sjov.
Et hold der forstår at hjælpe hinanden.
Et hold der fungere perfekt med Frihed under ansvar.

Jeg håber for alle drengene at de kan få lov at spille sammen i mange sæsoner, for så er der virkelig noget at bygge videre på.

Til den nye træner:
Husk nu at det er en holdsport. Sørg for at forbedre hele flokken.
Giv dem glæde og lyst til at fortsætte med håndbold i mange år endnu.
Sørg for at give dem en MASSE kampe i benene og sørg for at alle får en masse boldberøringer, så de hver især kan forbedre sig.
Husk det sociale!

Jeg vil takke af for denne gang og sige at jeg har haft en rigtig god sæson.
Tak til forældre for at have måttet præge jeres børn og tak for opbakning til kampe.
Og sidst men ikke mindst, tak for alle de gode billeder og film der er taget af holdet, som kan bruges nu og til mindebogen i de næste mange år.

Link til tidligere artikel søndag: Charlotte Bo Hald gør status efter en fantastisk sæson med U10 piger hos HH80

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments