Ingen problemer med privat udlejning i Hirtshals

Mens to boligselskaber har store problemer i havnebyen, har Morten Holm ingen problemer med at leje boliger ud i Hirtshals.

1962

Det er ifølge Morten Holm rigtig set, at problemet med boligselskaberne er helt og aldeles selvforskyldt.

– Renoveringen af Margretheparken var fra starten et prestigeprojekt, hvor enhver med ethvert økonomisk kendskab burde have forudset denne udvikling, fastslår Morten Holm.

– Jeg har selv flere udlejningsejendomme i Hirtshals, og jeg har aldrig problemer med at leje dem ud. Der er masser af mennesker, som gerne vil leje lejligheder i Hirtshals, tilføjder Morten Holm.

– Og de siger samtidig, at det er meget svært at finde ledige lejligheder til fornuftige priser, slutter den private udlejer i Hirtshals.

Link til tidligere artikel

Nyrenoverede boliger skal rives ned i Hirtshals

1 Kommentar
Inline Feedbacks
View all comments
Jan Áki Andreasen
4 år siden

Har selv boet i Margretheparken [MP] (1973-74 og 1997-2000), og har betragtet renoveringen fra sidelinjen og som pårørende til en stor del af min familie, der bor der i dag. Der er helt klart sket et voldsomt ryk opad med huslejen. Jeg bor p.t. i et lejet hus, på samme størrelse som den største af MP’s største lejligheder, 114 m2. Mit hus er bygget 2016, har stor flot have og samme antal rum som MP lejligheden. Alligevel betaler jeg ca. 2.000,- mindre i husleje om måneden. Hvor er “guleroden” ved at bo i MP? Jeg har svært ved at få øje på den.

Hvad er så årsagen og motivet til den høje husleje?

Man skal passe på med at tillægge andre motiver, men ud fra de toner jeg hører fra lignende projekter rundt om i Danmark, så synes jeg der tegner sig et mønster:

a) Man ønsker at reducere antal af beboere på overførselsindkomst. Dette gøres ved at hæve huslejen til et niveau, hvor kommunen ikke længere kan forsvare udgifterne til udsatte borgeres husleje. Har man haft den fornødne dialog med kommunen om dette, før man søsatte renoveringen?

b) Man moderniserer, med henblik på at få flere lejere. Dette er selvfølgelig et fornuftigt træk – hvis altså man i forvejen har undersøgt og vurderet at der et marked i Hirtshals til dyre lejemål. Med en relativ høj arbejdsløshed og faldende aldersdemografi, hvor er det så at udlejer forventer at disse skal findes?

c) Man ønsker at reducere “uønskede” lejere, det være sig baseret på enten økonomiske-, sociale- eller nationalitetsårsager. Men da man muligvis ikke har styr på punkt a eller b, er man så endt op med en situation, hvor man i realiteten har skudt sig selv i foden med punkt c?

Som sagt, jeg kender ikke til udlejerens årsager og motiver …