Yxenskovens hemmelighed er et såkaldt low magic fantasy live rollespil, som netop foregår i den lille landsby Yxengaard, der ligger i Tornby Klitplantage. Byen er befolket af Nordboer og Sidianere.
Nordboerne kan sammenlignes med vikinger, mens Sidianerne læner sig meget op af de kristne korsriddere. Dermed foregår spillet i en tid, der til forveksling ligner brydningstiden imellem asetro og kristendom.
Det betyder at der til stadighed opstår større og mindre konflikter i byen imellem de to folkeslag medmindre skoven byder på farligere fjender. Den eneste mulighed for overlevelse i Yxenskoven, er sammenhold.
Yxenskoven er ikke et sted, hvor man færdes alene, med mindre man har god forstand på de forskellige mytiske væsner, der lever her. Som eksempler kan nævnes trolde, lygtemænd, jætter, vætter og elvere.
For de læsere, der endnu har til gode at opleve stemningen i Yxengaard under et sådan rollespil, har de søndag den 15. marts mellem kl. 11 og 17 muligheden, hvis de ellers tør træde ind i Yxenskoven.
Teaser:
Skyggerne var begyndt at blive lange og en lifligt duft af kød og bål smøg sig, med den svage aften brise, ned igennem landsbyen.
Jægeren Erik havde haft held med jagten i morges og menuen stod derfor på vildt i aften.
Hirdmanden Mygner var på vej over til Kong Sigurd for at fortælle om den larm der havde været i skoven mod vest.
Det lød som om at Jætterne havde gang i et eller andet. Efter lyden at dømme var de ret tæt på Yxengaard. Tættere end de plejede at være.
Mygner slikkede sig om munden ved den liflige duft der bredte sig i skoven og han glædede sig til et godt varmt måltid i kroen. Som kongens betroede hirdmand var han klar til at drage til Vahal når den tid kom, så hvorfor ikke komme af sted med vommen fuld.
Et smil bredte sig på hans ansigt. Han kom til at tænke på det sidste slag imod jætterne. Det slag hvor hans fosterbror Thorleif var draget med valkyrierne til Odins haller. Han glædede sig til at de skulle drikke tæt sammen igen, når det engang blev hans tur til at drage til de store haller.
Om det bliver i morgen eller om mange år, spekulerede Mygner ikke så meget over. Den beslutning var afgjort af Nornerne og kun de kendte tidspunktet og det gjorde livet nemt for Mygner.
Han trådte ind af porten til Kongsgaarden . Kong Sigurd stod med en økse i den ene hånd og et mjødkrus i den anden.
”Vær hilset høvding” sagde han. Hird mændene tiltalte altid Kongen som ”Høvding” og det var deres ret som kongens mest betroede krigere.
”Vær hilset Mygner”, ”hvad bringer dig hid”? ”Jeg troede du sad og mæskede dig på kroen i råvildt”:svarede kongen. ”Kom og skyl stemmebåndet og fortæl mig så hvad der bringer dig hid”. Kongen rakte mjødkruset frem og Mygner drak.
Mygner bøvsede og tørrede sig om munden. ”Jætterne rører på sig vest for byen og Erik så friske spor efter jætteyngel just oppe i hønsebakkerne, Jeg tror at jætte høvdingen Jokull Stennæve vil os et eller andet” svarede Mygner.
Kongen rynkede brynene og snøftede vredt. ”Nu håber jeg vi får lov til at spise i fred”! Han satte øksen hårdt i en træstub, spændte sværdet om livet og vendte sig om imens han begyndte af gå ud af konsgaarden.
”Kom, lad os gå på kroen!”
