Yxengaard pillet af dagsordenen hos Økonomiudvalget

På mødet den 14. december blev sagen om forhøjelse og forlængelse af kommunegaranti til Yxengaard i Tornby taget af dagsordenen hos Økonomiudvalget.

18

Foreningen Yxengaard har i 2014 søgt om en kommunegaranti på op til 400.000 kr. til etablering af et permanent kulturcenter/læringsrum for samarbejde og opbygning af synergieffekter mellem interesseorganisationer, virksomheder og individuelle aktører indenfor temaet undervisning, rollespil, håndværk, historie, naturformidling, sund livsstil i bevægelse og lokale arbejdspladser.

Byrådet vedtog på sit møde den 26. juni 2014 at yde en kommunegaranti for mellemfinansiering af projektet i perioden juli 2014 til december 2015, idet der ved projektets udløb var givet tilsagn fra Hjørring Kommune og LAG om finansiering af den samlede udgift. I Byrådets indstilling var der mulighed for at forlænge kommunegarantien, såfremt LAG’s udbetaling først skete efter årsskiftet – altså i 2016.

I december måned 2015 blev der givet en forlængelse af kommunegarantien til udgangen af december måned 2016, idet LAG-midlerne vedrørende det ansøgte projekt endnu ikke var kommet til udbetaling. Da Foreningen fik udbetalt de omtalte LAG-midler primo 2016, burde Foreningen have indfriet og lukket kassekreditten. Foreningen Yxengaard har ultimo november 2016 henvendt sig igen med ønske om at kreditten forlænges og forhøjes, da der i løbet af 2016 er igangsat en fase 2 af projektet.

Ønsket fremkommer idet foreningen har benyttet den eksisterende kassekredit til mellemfinansiering af projektets fase 2, på trods af, at der ikke er ansøgt om kommunegaranti til denne del af projektet. Samtidig er mellemfinansieringsbehovet større i denne 2. fase. Der er udarbejdet et budget over fase 2 (vedlagt som bilag), der viser en yderligere udgift på 907.000 kr. Fase 2 er fuldt finansieret med 600.000 kr. i tilskud fra Friluftsrådet og puljen til Lokale Grønne Partnerskaber (Naturstyrelsen), 125.000 Hjørring Kommune 14. december 2016 Side 31. kr. fra NST Vendsyssel og de resterende 182.000 kr. er værdien af frivillige arbejdstimer.

Udbetaling af midlerne fra Lokale Grønne Partnerskaber og Friluftsrådet sker først når projektet er færdiggjort primo september 2017. Foreningen Yxengaard søger derfor om en yderligere forlængelse af projektet til oktober 2017, og samtidig en forhøjelse af kommunegarantien fra 400.000 kr. til 600.000 kr.

Økonomiudvalget besluttede på møde den 2. oktober 2013, at Økonomiudvalget var villig til at yde garanti for kreditter til projekter, der har modtaget tilsagn om støtte fra matchningsmidler. Økonomiudvalget ønsker dog alene, at meddele kommunal garanti for kreditter til projekter, der har modtaget tilsagn om støtte fra matchningsmidler efter en individuel vurdering under hensyntagen til projektets økonomiske situation og risiko.

Der er i denne sag ikke tale om matchningsmidler, men om tilskud fra Puljen til Lokale Grønne partnerskaber og Friluftsrådet. Foreningen Yxengaard har iværksat fase 2 af projektet og har på nuværende tidspunkt anvendt ca. 375.000 kr. af budgettet. Det har kun kunnet lade sig gøre, ved foreningens fortsatte anvendelse af kassekreditten efter at de tidligere tilskud fra LAG og Hjørring Kommune er udbetalt og indsat på kassekreditten.

Denne fortsatte anvendelse ligger udover Byrådets godkendelse af kommunegaranti for projektet. Den nuværende kassekredit udløber den 20. december 2016. Såfremt Økonomiudvalget ikke ønsker at forlænge og forhøje kommunegarantien, mister Yxengaard det tilskud på 600.000 kr. de allerede har tilsagn om, og Hjørring Kommune hæfter for kassekreditten på 375.000 kr. Samtidig vil projektet ikke kunne færdiggøres.

Økonomi

En yderligere kommunegaranti på 200.000 kr. så den samlede kommunegaranti udgør 600.000 kr. medfører en økonomisk risiko for Hjørring Kommune, såfremt låntager ikke er i stand til at indfri kreditten til det planlagte tidspunkt. Risikoen i det konkrete projekt vurderes dog yderst begrænset, idet projektet er fuldt finansieret af diverse støttemidler.

Desuden har Hjørring Kommune en interesse i at projektet færdiggøres, da der ellers vil være et økonomisk tab for kommunen på 375.000 kr. Kommunegarantien udløser ikke deponeringspligt, da den første kommunegaranti er etableret i oktober 2014 og projektet skal stå færdigt i september 2017.

Forlængelsen af kommunegarantien holder sig stadig indenfor de 3 år, som kommunen har mulighed for at yde uden at det udløser deponeringspligt. I forbindelse med afslutning af projektet i 2017, skal Foreningen Yxengaard aflægge regnskab til Naturstyrelsen og Friluftsrådet før udbetaling kan ske. Projektet forventes færdigt i september 2017, og kommunegarantien udløber i oktober 2017 (uden mulighed for forlængelse).

Såfremt udbetaling af tilskud fra Naturstyrelsen og Friluftsrådet først sker efter kredittens udløb, kan Hjørring Kommune blive nødt til at indfri den kommunegaranterede kredit på op til 600.000 kr., indtil tilskuddene bliver udbetalt.

Økonomi- og Arbejdsmarkedsdirektøren indstillede;

 at Økonomiudvalget tager stilling til om Foreningen Yxengaard tilbydes en forlængelse af kommunegarantien til oktober 2017 uden mulighed for forlængelse, og
 at Økonomiudvalget tager stilling til om kommunegarantien forhøjes fra de nuværende 400.000 kr. til 600.000 kr. Kommunegarantien er allerede etableret i kommunekredit
 at Økonomiudvalget overfor Foreningen Yxengaard indskærper, at en kommunegaranti kun gælder ift. det ansøgte projekt. og at foreningens fortsatte anvendelse af en kommunegaranteret kassekredit til andre formål, end det ansøgte er uacceptabel
 at såfremt Økonomiudvalget imødekommer Foreningen Yxengaards ønske om forlængelse og forhøjelse af kommunekreditten, og udbetaling af tilskud fra Naturstyrelsen og Friluftsrådet til finansiering af projektet først sker efter kredittens udløb i oktober 2017, indfries den garanterede kredit ved et kassetræk, hvorefter Foreningen Yxengaard forpligter sig til at udbetale tilskuddene til Hjørring Kommune.

På trods af indstillingen blev punktet uden yderligere forklaring taget af dagsordenen på mødet den 14. december.

Claus Gajhede fra Yxengaard er ikke bekendt med baggrunden for beslutningen i Økonomiudvalget.

– Det ved jeg ikke, men vi har fået en forlængelse til januar, hvor vi så laver en ny kassekredit, oplyser Claus Gajhede.


Frem mod det næste kommunalvalg, der finder sted den 21. november 2017, vil vi på den lokale webavis sætte fokus på den lokalpolitik og de lokalpolitikere i hele Hjørring Kommune, som i sagens natur har indflydelse også på livets gang i vores primære område, som er den gamle Hirtshals Kommune.

1 Kommentar
Inline Feedbacks
View all comments
Peter Horne Zartsdahl
7 år siden

Så et projekt, der succesfuldt har implementeret sin første fase – og allerede har tilsagn om fuld ekstern finansiering af anden fase, kan ikke umiddelbart ydes en helt almindelig kommunegaranti i anden del fordi projektets eksterne finansiering ikke er matchingmidler.

Bureaucracy much?

Man skulle jo også nødig have for mange folkelige aktiviteter derude i udkantskommunerne.