Frederikshavn Blinde Idræt arrangerer fra fredag den 31. oktober til søndag den 2. november træf for førerhundebrugere på Motel Nordsøen.
Formålet med træffet er at give førerhundebrugerne en afslappet weekend, hvor de samtidig kan være sammen med andre synshandicappede og deres hunde i et afslappet miljø.
Der er tilrettelagt et program for weekenden, der blandt andet byder deltagerne på foredrag, natløb, pølsetur, socialt samvær og en tur til Skagen.
Under træffet deltager erfarne førerhundeinstruktører, som bistår Frederikshavn Blinde Idræt. Blandt dem er Preben Christensen fra Hirtshals.