Weekenden byder på fiskekonkurrence ved Liver Å

Fredag og lørdag er der mulighed for at deltage i den store fiskekonkurrence ved Liver Å, der løber i havet vest for Tornby ved Kærsgård Strand.

19

Fiskekonkurrencen arrangeres af Lystfiskerforeningen for Liver Å og starter fredag den 23. september kl. 14 og varer til lørdag den 24. september kl. 14.

Der kan købes billetter fredag fra kl. 13 til 20 og igen lørdag fra kl. 6 til 14. Det hele foregår på Amtets Plads ved Liver Mølle Kro på Skallerupvej 155 vest for Hjørring. Husk, konkurrencen er åben for alle.

Lystfiskerforeningen har allerede fået mange gode præmier til både fangster og til lodtrækning. Komplet præmieliste, kort over fiskevand og regler for konkurrencen vil være slået op på pladsen.

Foto: Lystfiskerforeningen for Liver Å.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments