Weekend med kuling og regn i det nordvestlige Vendsyssel

En næsten tør lørdag med kraftige vindstød bliver efterfulgt af en våd søndag.

128
Foto: Jens Kranen Photography.

Weekenden byder mere på efterårsvejr end vintervejr. Efteråret forbinder vi normalt med blæst og regn, og det får vi.

Lørdagen bliver meget blæsende, og ved Vestkysten kan der komme vindstød op mod stormende kuling – lokalt måske også et stormstød.

Der er blevet saltet på vejene i Jylland, hvor vejtemperaturen mange steder er under frysepunktet. Morgenbilister skal være opmærksomme på, at der lokalt kan være rimglatte veje.

Prognose lørdag klokken 10. Foto: GRAFIK / TV 2 Vejret.

Temperaturen stiger, så vi lørdag eftermiddag kommer op mellem fem-otte grader, men det vil føles koldt. Vinden tiltager nemlig også, og ved Vestkysten vil man efterhånden få sydvestlig kuling. Resten af landet kan nøjes med jævn til hård vind.

Prognose lørdag klokken 18. Foto: GRAFIK / TV 2 Vejret.

I den nordvestlige del af landet kan det til tider smådryppe lidt, men de fleste steder holder det tørt lørdag. I aftentimerne vil det dog regne flere steder i den nordlige halvdel af Jylland.

Prognose søndag klokken 6. Foto: GRAFIK / TV 2 Vejret.

Regnen ankommer natten til søndag

Natten til søndag vil et regnvejr trække ind fra vest, og mange steder vågner man op til regn søndag morgen. Søndag formiddag ventes der regn i det meste af landet, mens det begynder at klare op i Nordjylland.

Prognose søndag klokken 10. Foto: GRAFIK / TV 2 Vejret.

I forbindelse med regnvejret vil det fortsat blæse kraftigt, men vinden aftager, som det begynder at klare op. I de sene eftermiddagstimer ventes tørvejr i Jylland, mens det regner i den østlige halvdel af landet.

Prognose søndag klokken 14. Foto: GRAFIK / TV 2 Vejret.

I de sydøstlige egne kan regnvejret blive hængende også søndag aften, mens det bliver tørvejr i resten af landet.

Kilde: TV2 Nord.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments