Webavisen byder velkommen til Jelle

Webavisens redaktion er utrolig glade for at byde velkommen til skribenten Jelle Ramussen, som skriver om stort og småt her i det nordvestlige Vendsyssel.

8

Mange kender Jelle Rasmussen ikke mindst som træner hos den lokale håndboldklub HH80 og medstifter af Culture Up North.

Jelle har imidlertid mange andre talenter og jern i ilden. Derfor er vi utrolig glade for nu at have fået mulighed for at benytte os af hans skriverier.

Det forholder sig nemlig sådan, at Jelle har sin egen blog med overskriften BaD IvAn – Så det sagt på Facebook, hvor han skriver om stort og småt indenfor adskillige af livets tilskikkelser.

Jelle fik da også allerede i skolen at vide, at han var god til at udtrykke sig på skrift. Derfor har han altid følt, at han ved at skrive fik udtrykt mest af det, han gerne ville.

– Så derfor var det en god nyhed, da Flaskeposten.nu, den lokale netavis i gammel Hirtshals kommune, skrev og spurgte, om de måtte bruge mine tekster, når noget er skrevet om forskellige ting, fortæller Jelle.

– Synes det er herligt, når nogen følger med i, hvad jeg skriver og debatterer om, og også gerne når folk debatterer sammen med mig, noterer skribenten.

– Så det er super at kunne fortælle, at fra i dag er der indgået et samarbejde mellem den lokale netavis, Flaskeposten.nu og min personlige blog, BaD IvAn – Så det sagt, fastslår Jelle.

På redaktionen er vi også utrolig glade for at kunne byde Jelle hjerteligt velkommen og ser frem til at kunne bringe hans spændende og interessante blogindlæg.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments