Vokseværk i Hjørring

Stigende befolkningskoncentration i Hjørring by kræver flere boliger, skriver Claus Dindler.

1135
Råhuset til Downtown Apartments er nu placeret oven på Harald Nyborg-bygningen på Bispetorvet. Det seniorvenlige byggeri afspejler befolkningsudviklingen i Hjørring. Foto: Hjørring ErhvervsCenter.

Der bygges til stadighed nye boliger i Hjørring. Både udlejningsboliger koncentret omkring midtbyen og én-families huse primært i de nye udstykninger i byens nordøstlige del.

Senest er Svanepark 1 med 30 lejligheder blevet færdigt til indflytning i pinsedagene. Senere på året bliver Svanepark 2 med 25 lejligheder færdigt, og næste år følger Downtown Apartment med 34 lejligheder. Alle tre byggerier ligger i det nye kvarter ved Bispetorvet.

Mange spørger sig selv: Hvorfor bygges der, når vi bliver færre og færre indbyggere i Hjørring?

Svaret er, at ganske vist bliver vi færre. Men det gælder kommunen som helhed. Hjørring by vokser derimod. Så situationen er et mikrobillede på den tendens, der ses over hele verden. Nemlig større befolkningskoncentration omkring byerne.

Skemaet herunder dokumenterer udviklingen:

Det generelle billede er det velkendte, at landdistriktet (landsbyer + land) og Hirtshals har mistet mange indbyggere – begge omkring 10 pct. Samtidig har Hjørring oplevet en pæn fremgang i indbyggertallet.

De øvrige områdebyer er omtrent status quo – korrigeres der for oprydning i CPR-registret har Løkken, Tårs og Vrå reelt oplevet en stigning mellem 10-20 indbyggere.

Befolkningsprognosen frem til 2031 viser samme billede: Hjørring forventes at vokse yderligere med godt 1.600 indbyggere, mens især landdistriktet fortsætter med at falde indbyggermæssigt.

Prognoserne viser ikke blot ændringer i indbyggertallene. Også aldersfordelingen bliver markant anderledes, som det fremgår af skemaet herunder.

Ud af den samlede nedgang i indbyggertallet på knap 1000 personer (1,5 pct.) frem mod 2031 ventes det største fald blandt børn (6-16 år) og de erhvervsaktive (17-66 år), som ventes at falde med henholdsvis knap 13 pct. og knap 9 pct.

Derimod ventes befolkningen over 67 år at vokse kraftigt. Det gælder især aldersgruppen over 80 år. Dem bliver der over 2000 flere af i 2031. Det er en stigning på 55 pct.

Det er således god baggrund for, at en stor del af de nybyggede etageboliger i Hjørring er seniorboliger.

Kilde: Hjørring ErhvervsCenter.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments