VisitNordjylland besøgte fredag Tversted Bjærgelaug

Tversted Bjærgelaug fik fredag besøg af en halv snes personer fra Visit Nordjylland.

10

Ikke færre end 10 personer fra VisitNordjylland var fredag på rundtur i det nordlige Vendsyssel. Med som kompetent og særdeles lokalkendt guide var Laila Zielke.

– På turen var der indlagt et besøg i Tversted Bjærgelaug, idet Laila Zielke havde spurgt, om der var mulighed for en sejltur, og den var vi selvfølgelig med på, fortæller formand Erik Toustrup.

Tversted_Bjærgelaug_FlaskePosten_11

Tversted Bjærgelaug fik med vanlig handlekraft i al hast samlet et hold af faste roere, som under skipper Frank Faurskovs kyndige ledelse fik gæsterne med på en halv times sejlads på Tannisbugt.

VisitNordjyllands udsendte udtrykte begejstring over sejladsen, hvorefter der blev sluttet af med en bjesk i Bådhuset, før gæsterne kørte videre til Lønstrup.

Foto: Arkiv.

1 Kommentar
Inline Feedbacks
View all comments
8 år siden

Tak til bjergelauget for en alletiders tur!