Virksomhedsbesøg hos Vendsyssel FF

Vendsyssel FF var vært og pokalfodboldkampen mod HB Køge i fokus for medlemmer af Erhverv Hjørring.

19

Vendsyssel FF var vært, og pokalfodboldkampen mellem Vendsyssel FF og HB Køge var omdrejningspunktet, da Erhverv Hjørring-medlemmer tirsdag aften var på årets første virksomhedsbesøg, skriver Hjørring Erhvervscenter.

Energi Nord Arena – Hjørrings nye fodboldstadion – var stedet, og her oplevede deltagerne, hvordan fodboldklubben omkring hjemmekampene tager hånd om et par hundrede af VFF’s sponsorer og samarbejdspartnere i et arrangement med vægt på networking

Arrangementets første del foregik i en af hallerne i tilknytning til stadion. Her var der mad på bordene og øl i hanerne, og deltagerne fik en meget professionel fodboldfaglig optakt til kampen ved VFF’s tekniske chef Jacob Krüger og den nye cheftræner Erik Rasmussen.

Så var der afgang til de reserverede pladser på tribunen, hvor en iskold vind fra sydøst kaldte på hue, vanter og tæpper om benene, men hvor hjemmeholdets spillere til gengæld var brandvarme og sendte gæsterne hjem til Køge med et knusende nederlag på 0-4.

Kilde og foto: Hjørring Erhvervscenter.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments