Viral markedsføring for fuld hammer

Ung tømrerlærling har forstået at udnytte potentialet og den fulde styrke ved den såkaldte virale markedsføring.

8

Viral markedsføring handler som bekendt om at udnytte potentialet på de sociale medier som blandt andet Facebook.

Det drejer sig med andre ord om marketingteknikker, der udnytter eksisterende sociale netværk til at sprede et budskab.

Spredningen foregår gennem selvforstærkende processer, der på kort tid kan stige i hastighed og omfang. Det udnytter også FlaskePosten på Facebook.

Styrken i den slags markedsføring er desuden i den grad blevet forstået og udnyttet fuldt ud af tømrerlærlig Lasse Mørk Eriksen.

– Hej! Jeg hedder Lasse, jeg er 26 år, jeg leder efter en læreplads!

Sådan indleder den unge mand nemlig sin video, der på bare to dage, er set mere end 100.000 gange, delt over 2000 gange, og fået over 600 likes på Facebook, skriver TV2/Nord.

– Det er helt overvældende, hvor mange, der har reageret på min lille film, siger Lasse Mørk Eriksen. I kampen om en læreplads, har Lasse taget utraditionelle metoder i brug.

I en video på Facebook, spiller han rollen som sig selv og som sin fremtidige arbejdsgiver. Lasse Mørk Eriksen er godt klar over, at der er mange om buddet til en læreplads og derfor opstod Facebook ideen.

– Jeg sad og kiggede på, hvad gider jeg selv, at kigge på. Og jeg kan godt lide, når der er noget humor. Og det fangede åbenbart også andre, siger Lasse Mørk Eriksen til TV2/Nord.

Den initiativrige unge mand håber på, at nordjyske håndværksmestre får øje på Facebook videoen. Og det tyder på, at det er en god idé, at tænke ud af boksen i jagten på en læreplads.

– Jeg har fået en del henvendelser heroppe fra Nordjylland, lidt fra øen, lidt fra Fyn og lidt fra Sønderjylland, siger Lasse Mørk Eriksen, der kan se frem til en travl uge med 20 jobsamtaler.

Derfor kan alle virkelig lære noget af Lasse Mørk Eriksen. Det handler bare om at få en original idé.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments