Af Esben Sverdrup-Jensen, Direktør, Danmarks Pelagiske Producentorganisation og Kenn Skau Fischer, Direktør, Danmarks Fiskeriforening PO.
Danmark er en af Europas største fiskerinationer. Få fiskere fanger flere fisk end de danske, og ingen i verden fanger flere fisk certificeret bæredygtigt. Danske fiskere har fisket i Nordsøen i generationer og britisk farvand, længe før det blev britisk farvand. Siden 1983 har vi i fællesskab gennem EU’s fælles fiskeripolitik forvaltet mere end 100 bestande bæredygtigt. Det har været en succes for miljøet, for klimaet, for kystsamfund, for forbrugerne og for fiskeriet.
Nu indstiller vi os på en fremtid i EU, som desværre er uden Storbritannien og med fiskeri i ukendt farvand; Storbritannien har valgt at forlade EU.
I fiskeriet er vi vant til bølgegang. Vi lever med og af naturen, fiskerimuligheder og fiskekvoter svinger fra år, og vi ved om nogen, at gode tider erstattes af dårlige og omvendt. Men lige nu holder vi vejret. Og med god grund. For briternes krav om flere fisk og eget farvand vil rokke ved fiskeriet og sætte de bæredygtige takter over styr. Derfor arbejder vi for et Brexit, der fastholder adgang for EU-fartøjer i UK-farvand og vice versa og ikke mindst en langsigtet handels- og fiskeriaftale, der fastholder den nuværende ansvarlige fordeling og forvaltning af de fælles fiskerimuligheder.
Det er de samme budskaber, som Europa-Parlamentet og EU’s 27 medlemsstater har mejslet ind i EU’s forhandlingsmandat, når det gælder Brexit og fiskeriet:
Fasthold de nuværende adgangsbestemmelser og den nuværende kvotefordeling i en langsigtet fiskeri- og handelsaftale imellem EU og Storbritannien.
Store konsekvenser
Og vi kunne ikke være mere enige. For uden adgang til britisk farvand så står dansk fiskeri skidt.
Over 40 pct. af de fisk, danske fiskere fanger, hentes i britisk zone. Kan fiskerne ikke det, må danske fiskere søge alternative og mindre attraktive fiskepladser for fiskerier. I dag har sektoren en omsætning på ca. 1 mia. kr. og understøtter mere end 16.000 jobs i Danmark – hovedsageligt langs kysten omkring Hvide Sande, Thyborøn, Hanstholm, Hirtshals og Skagen, hvor vi har landets største fiskerihavne og drivkraften i de nord- og vestjyske kystsamfund – men uden den vigtige adgang, så er fremtiden usikker.
Brexit kan altså tvinge danske fiskere ud i måske fjernt og mere ukendt farvand, og hvor fiskeriet er mere marginalt. Og langsigtet bæredygtighed kan blive sat over styr. Klimapåvirkningen af fiskeriet vil blive større.
Situationen er den samme langs kysterne i resten af EU: Fra Göteborg, over Skagen til Polen, Tyskland, Holland, Belgien, Frankrig, Irland, Spanien og hele vejen ned til Portugal er kystsamfund udfordrede af et brexit, som kan sætte fremtidens bæredygtige fiskeri over styr og efterlade fiskerihavne som livløse spøgelsesbyer.
Det er derfor EU fastholder sit stærke mandat på fiskeriet, og det er derfor EU-27 – altså de lande, som fortsat ønsker at være med i EU – står fast i forhandlingerne, også selvom Storbritannien nu vil opsige principperne i den 37 år gamle aftale om bæredygtig forvaltning af havets ressourcer.
Da man i 1982 indrettede EU’s fiskeripolitik, tog man et særligt hensyn til Storbritannien. For en række bestande bl.a. sild i Nordsøen, så fik britiske fiskere langt væsentlig højere kvoteandele end deres historik, deres registrerede fangster, berettigede. Man tog et særligt hensyn til de fiskeriafhængige skotske kystsamfund. På den måde fik britiske fiskere særlige gunstige rettigheder i EU’s og internationale farvande. Rettigheder, som i dag betyder, at danske fiskere ikke har mulighed for at fange f.eks. makrel i alle EU-farvande og i internationalt farvand. Vi står altså i en absurd situation, hvor de særlige hensyn, man i sin tid tog for at beskytte britiske fiskere, nu kan komme til at spænde ben for EU’s egne fiskere den dag, Storbritannien forlader EU.
Stå fast
Fra fiskeriets side i hele EU håber vi, at EU-Kommissionen og EU-landene sikrer, at regler og adgangsbestemmelser kan være på plads, så vi fra 1. januar 2021 fortsat kan udnytte danske fiskekvoter bæredygtigt og ansvarligt. Og er der ikke en aftale med Storbritannien ved årsskiftet, så må det sikres, at vi som minimum kan udnytte vores kvoter i EU-farvande, hvis en brexit-aftale ikke er på plads.
Det er nu på tide, at EU værner om de erhverv, som holder hjulene i gang i de fiskeriafhængige kystsamfund.
Et brexit uden en handels- og fiskeriaftale, som sikrer den fortsatte ansvarlige og bæredygtige forvaltning af de mere end 100 fælles fiskebestande, understøtter livet i de fiskeriafhængige kystsamfund og ikke mindst et mangfoldigt fiskeri med 16.000 relaterede jobs – det vil være et brexit-svigt.
Så kære Statsminister, Udenrigsminister, Fiskeriminister, Folketing og Europa-Parlament, hold ved og hold fast i den ansvarlige linje, I sammen med de øvrige EU-lande har lagt. I gør et godt arbejde for at sikre EU’s interesser ved brexit. Lad ikke briterne diktere forhandlingerne.
