Vintersolhverv i det nordvestlige Vendsyssel

Vintersolhverv er for blandt andre Jens Guldsmed-Thomsen en glædens dag, fordi den er symbolet på lysets tilbagevenden i vores tilværelse.

10

Solhvervet i december måned er bedre kendt som vintersolhverv på den nordlige halvkugle og dermed i Danmark.

Det er dog strengt taget ikke en bestemt dag, der udgør det egentlige solhverv, men derimod et helt bestemt tidspunkt, når jordens omløbsbane er der, hvor hældningen peger lige mod eller modsat solen. I år var vintersolhvervet derfor helt præcist denne tirsdag morgen kl. 05.48.

Der er imidlertid ikke længere i vores kultur nogen udbredt tradition for fejring af vintersolhverv på grund af det nære sammenfald med julen. Det er der til gengæld for Jens Guldsmed-Thomsen fra Lykkegaard i Tversted.

– På årets korteste dag kl. 9 mødes vi ved havet, drikker en bjesk og ønsker glædeligt solhverv. Således også i år, fortæller Jens Guldsmed-Thomsen.

Efterfølgende spiser han og vennekredsen sammenskudsbrunch, mens de deler glæden over, at det går mod lysere tider.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments