Vinteren vender for en kort bemærkning tilbage i Vendsyssel

Vinteren vender tilbage i påsken med en front, der kan ive sne eller slud over det nordvestlige Vendsyssel.

148

Bedst som det duftede allermest af forår, og kalenderen ti for alvor begyndte at love højere temperaturer, ser det nu ud til, at vinteren vender tilbage i løbet af påskedagene.

Sådan tegner det i hvert fald i prognoserne fra både DMI og TV2 Vejret. Her er der udsigt til frostgrader og snevejr i store dele af landet, men præcis hvor meget og hvor det falder, er angiveligt svært at forudsige.

Kulden kommer fra nordøst. I mødet med de lunere temperaturer over Danmark netop nu kan der derfor dannes fronter med nedbør. Det kan allerede tirsdag give det første snefald over det nordjyske, mens man længere sydover og vestpå i landet vil få regn.

Onsdag begynder det at blæse op, men det skulle ikke umiddelbart give risiko for snefygning.

Torsdag ser det igen ud til, at Nordjylland kan blive ramt af snevejr, mens det lokalt især er natten mellem påskesøndag og 2. påskedag, der kan give sne eller slud i det nordvestlige Vendsyssel.

Kilde: TV2 Nord.
Grafik: DMI.
Foto: Arkiv.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments