Vinterbaderne var søndag tilbage på Husmoderstranden

Torsdag hev Hjørring Kommune badevandsflaget ned og opsatte advarsler mod badning, men søndag morgen var vinterbaderne tilbage på Husmoderstranden

135
Foto (arkiv): Dorte Lyager.

Efter et par dage i eksil på den i øvrigt pragtfulde Tornby Strand var vinterbaderne “De kolde piger & drenge” søndag morgen tilbage i bølgen blå på Husmoderstranden ved Hirtshals.

Allerede lørdag formiddag meldte Hjørring Kommune nemlig ud, at den seneste måling havde vist, at badevandskvaliteten igen var i ordne på den populære strand syd for Vestmolevejen.

FlaskePosten bemærkede allerede torsdag umiddelbart efter opsætningen af advarslerne, at også badevandsflaget var pillet, hvorefter vi kontaktede udvalgsformand Ole Ørnbøl fra Teknik & Miljø.

Ole Ørnbøl kunne fortælle, at målinger havde vist for mange bakterier i vandet, hvilket førte til advarslen, som altså nu er trukket tilbage. Dermed kan alle igen bade ved Husmoderstranden.

Link til første artikel: Badning frarådes pludselig ved Husmoderstranden i Hirtshals

Foto: Dorte Lyager.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments