Vinterbaderne på udflugt med plejehjemsbeboere til Kjul Strand

Mandag aften havde vinterbaderne på initiativ af Merete Bonde Pilgaard en stor flok plejehjemsbeboere fra Vesterlund med på udflugt til Kjul Strand.

638

– Det her havde jeg virkelig ikke drømt om, skulle ske igen, sagde en plejehjemsbeboer fra Vesterlund mandag aften til Merete Bonde Pilgaard, da de var på udflugt til Kjul Strand med vinterbaderklubben “De kolde piger og drenge“.

– Men det skete altså, og det gjorde det, fordi at jeg har et hav af gode badevenner fra vinterbadeklubben, som bakkede op om en ide, som jeg havde fået. Ideen gik ud på at hente et antal plejehjemsbeboere for derefter at køre til havet til en sensommeraften med bål, snobrød, hjemmelavet snaps, kager, kaffe, sang fra højskolesangbogen, fødderne i vandet og snakke om livet, noterer Merete Bonde Pilgaard, der nok er bedst kendt som stifter af Venligboerne.

– Meget kan lade sig gøre, hvis vi beslutter os for det. Denne aften var et bevis på, at det aldrig er for sent at vride gode oplevelser ud af livet. Vi skal bare hjælpe hinanden. Og det gjorde vi så, fastslår Merete Bonde Pilgaard.

Foto: Privat.

3 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments
6 år siden

Dorte Lyager

Fantastisk….dejligt initiativ

6 år siden

Fantastisk, Merete! Fantastisk initiativ!