Vinklubaften med Tapasmenu

Næste arrangement i Tornby Vinklub for Kvinder består i hyggelig madlavning og vinsmagning ved Klaus Kold fra Dagli'Brugsen i Bindslev.

215

Fredag den 28. september kl. 17:15 mødes medlemmer af Tornby Vinklub for Kvinder i SFO’en på Tornby SKole til hyggelig madlavning og vinsmagning ved Klaus Kold, som er uddeler ved Dagli’Brugsen i Bindslev.

Klaus Kold vil introducere  Tornby Vinklub for Kvinder  til nogle af de vine, som man kan købe i Daglig’Brugsen også i Tornby.

– Jeg har ikke sparet på ambitionerne med hensyn til menuen, som vi selv skal lave, og da der både skal beregnes opskrifter og handles ind, er der allerede tilmeldingsfrist torsdag den 13. september. Jeg glæder mig til en hyggelig aften i godt selskab og håber, at mange har tid og lyst til at deltage siger Lone Jørgensen.

Jeg sørger for, at der er lidt at drikke under madlavningen, men de, der har lyst, kan jo selv medbringe lidt drikkelse til efter-festen, slutter Lone Jørgensen.

Prisen for at deltage i arrangementet er: 200 kr. pr. deltager. Betaling ved tilmelding på Mobile Pay: 92447136 – husk navn.

Foto: Arkiv.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments