Vindmøller er en del af vores kulturarv.

Af Peter Larsen
Vendsyssel Energi- og Miljøforening
Stubdrupvej 63
Brønderslev

I Danmark har udnyttelsen af vinden været kendt altid og vindmøller siden i midten af 1200-tallet. Dengang brugte man en lille mølletype, der hed stubmøllen. Den blev i 1800-tallet udkonkurreret af den hollandske mølle, hvor vingerne sad på en møllehat, der kunne krøje, når vinden ændrede retning.

Den hollandske vindmølle ved Børglum Kloster har en god vindplacering på en bakketop. At komme dertil med korn og vogn var hårdt arbejde for mand og hest.

I dag er hestene på Børglum Kloster udskiftet med traktorer og mejetærskere, maskiner der er blevet større og større for hvert årti. Kornet bliver kørt langt væk på asfalterede veje og malet af kværne med kraftige elmotorer. Behovet for elektricitet i samfundet er blevet større og større, som årene er gået. Den samme udvikling har den danske vindmølle været igennem. I stedet for at male korn til mel producere vindmøllerne i dag elektricitet.

Det danske kulturarvsbegreb opstod for alvor op i 1980-erne og blev en del af kommunernes arbejde. Danskerne skulle for alvor passe på den fælles kulturarv, samtidigt med at moderne mennesker kunne leve og udvikle samfundet til alles bedste.

Det privatejede Børglum Kloster er fredet efter bygningsfredningsloven, og derudover har klosteret siden 1958 været omfattet af en naturfredning, der dækker et cirkelformet areal med radius 500 meter – dog meget behændigt med en afskåren østside, der giver ret til at opføre moderne landbrugsbygninger, befæstninger og halmfyringsanlæg til centralopvarmning af klosterets bygninger.

Udover et moderne landbrug driver ejerne af Børglum Kloster også en blomstrende turistvirksomhed. Siden fredningen har myndighederne givet flere dispensationer til inddragelse af arealer til parkeringspladser, opsætning af store lysprojektører til belysning af bygningerne samt tilbygning og ombygning af bevaringsværdige bygninger med moderne materialer til udstillingsområde og café. Fredningen giver også mulighed for store reklamer opsat for kulturelle aktiviteter.

Derudover påberåber familien Rotbøll og deres lokale støtter, at beskyttelse af kulturarven også skal gælde et vindmølleprojekt i en afstand af 2,7 km fra fredningen. De har selv ønsket at modernisere driften af Børglum Kloster med store maskiner og bygninger af beton i stedet for teglsten. Nu kæmper de med alle midler mod Hjortnæs Møllelaugs samme ret til samfundsudvikling – at udskifte 8 ældre vindmøller med 8 nye moderne vindmøller.

Med udsyn fra Børglum Kloster kan der ses et landskab, der igennem tiden har udvikler sig sammen med klosteret og markedskræfter, teknologi og politiske tiltag, som de vigtigste drivkræfter. I dette politisk udpegede bevaringsværdige landskab møder vi i dag en husstandsvindmølle, en række højspændingsmaster, en transformerstation og store landbrugsbygninger.

Konklusionen må være, at de nye vindmøller ved Hjortnæs ikke er i konflikt med kulturarven, det bevaringsværdige landskab og den tinglyste fredning af Børglum Kloster. Det sidste har Miljøminister Lea Wermelin i et skriftlig svar også slået fast. Derudover vil Børglum Kloster ikke opleve støj- og skyggegener, fordi vindmøllerne ligger for langt væk.