
Et hold bestående af Simon Emil Christensen fra Fyrklit og fire andre nordjyske stjernekokke var, som vi i går skrev på den lokale webavis, lørdag i særklasse og løb med sejren ved en prestigefyldt kokkekonkurrence på Copenhagen Cooking & Food Festival.
Det nordjyske hold, som bestod af Søren Birch fra Fusion, Mikkel Jensen fra Rusk, Mads Hyllested fra Applaus, Simon Emil Christensen fra Fyrklit og Frederik Martinsen fra Svinkløv Badehotel var oppe imod et hold bestående af fem københavnske kokke.
– De fem nordjyske kokke var meget disciplinerede og fokuserede igennem hele konkurrencen, siger arrangør Sarah Kruse fra Kruse Development.
De nordjyske kokke imponerede dommertrioen, som blev udgjort af Ole Troelsø, Francis Cardenau og Bent Christensen. Sejren får kokkene til at drømme om endnu mere.
DET NORDJYSKE HOLD SERVEREDE DENNE MENU
Glaseret jomfruhummer – sylt – grene på indmadCrustade – taskekrabbe – urterSelleri – jomfruhummer – bouillon med taskekrabbe og æggeblomme med sart røgHovedret
Havtaske stegt på ben – kantareller – lun sommersalat – blanquette med kål og peberrod
Syltet agurk og urtehave
Kåldolme – havgus – mandler