Vildtkonsulent sår tvivl om ulveangreb ved Tversted

Søndag eftermiddag blev der fundet et dræbt får i Tversted. Naturstyrelsen har taget DNA-prøve for at finde ud af, om det er ulven, der er på spil igen.

1100
Dette får blev fundet dræbt på en mark ved Tversted søndag eftermiddag. Foto: privat.

Ulvedebatten er kommet på dagsordenen igen. Det sker efter et får ved Tversted er blevet fundet dræbt på en mark søndag eftermiddag.

Både søndag formiddag og i forbindelse med fundet af fåret er et større rovdyr set løbe væk. Angrebet er derfor anmeldt til Miljøstyrelsens ulve-hotline, og kadaveret er lagt i fryseren med henblik på dna-test.

Mandag eftermiddag har Naturstyrelsens vildtkonsulent så været forbi ejeren af fåret for at tage en DNA-prøve. Han mente dog umiddelbart ikke, at der er tale om et ulveangreb, men snarere at det er en ræv, der har været på spil, fortælleren ejeren af fåret, som ønsker at være anonym, til TV2 Nord.

Dette får blev fundet dræbt på en mark ved Tversted søndag eftermiddag. Foto: privat.

Spørger man Erik Poulsen, som er redaktør på Facebooksiden ’Her er ulven i Danmark’, så mener han, at der er meget, der tyder på, at det er en ulv, der har angrebet fåret.

– For det første, er der blevet set et større rovdyr i området, og det kan i princippet både være en ulv, en guldsjakal eller en hund. Men kadaveret var stadig varmt, da det blev fundet, så noget tyder på, at det er et dyr med en stor appetit, der har været der. Derudover ser dyret ud til at være blevet bidt ihjel, da det har bidemærker på halsen, og det er typisk sådan, ulven slår sit bytte ihjel, siger Erik Poulsen.

Kilde: TV2  Nord.
Foto: Privat.

4 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments
Brian Andreasen
5 år siden

Kan se ? allerede er dømt.
Desværre

folmer bæk
5 år siden

Vildtkonsulent eller ej, så har han sikker fået besked på, at være afledende eller bortforklarende!! Skrivebords generalerne i ministeriet mangler viden, desværre!

Og så forstår jeg IKKE ULVEELSKERNE, eller “DYRPLAGERNE”, som jeg vil kalde dem fremover, at de ønsker at se på alle de sønderrevne dyr???? SKAM JER!!

PS:
Jeg opgiver navn og mail, men det er ikke fordi jeg ønsker en dialog med jer “dyrplagere”

PS.

Majbritt Melgaard
5 år siden

For 15 år siden var der lignende episoder, hvor får blev bidt på samme måde, men dengang var der vel ikke ulve i Danmark? Eller havde de sneget sig ind, ligesom Erik Poulsen prøver at snige sig til at underkende eksperterne i naturstyrelsen?

folmer bæk
5 år siden

Efterlad en kommentar ??? :::Til hvem. det kan jo IKKE deles!!