Heidi er vild med Elvis

Lokale Heidi Nygren Christensen var bare 14 år gammel, da hun oplevede Jailhouse Rock og forelskede sig totalt i Elvis Presley.

555

Heidi Nygren Christensens  mor var fan af Elvis Presley. Hun havde ikke snakket om Elvis, men datteren blev ikke desto mindre vild med ham allerede i 1988.

– Mine plakater på værelset blev skiftet ud med Elvis, og mine klassekammerater forstod mig virkelig ikke. Jeg var fuldstændig ligeglad. Elvis var mit nye idol, fortæller Heidi Nygren Christensen.

– Jeg købte og købte Elvis plader, og i 1995 gik min store drøm i opfyldelse. Jeg var på vej til Tennessee i Memphis. Jeg stod foran portene til Graceland, og jeg græd. Det var så stort, forklarer den lokale fan af ikonet Elvis Presley.

– Vi rejste videre til Tupelo i Mississippi, hvor vi blev æresborgere i hans hjemby, fordi Danmark var det næstbedst repræsenterede land. Vi fik et diplom, og jeg tænkte, at nu kan det ikke blive større, indtil jeg mødte Charlie Hodge, som gav Elvis vand og tørklæder på scenen, uddyber Heidi Nygren Christensen.

– Der vidste jeg, at jeg var fan af Elvis for altid. Så efter mine elskede børn er flyttet hjemmefra, dyrker jeg igen min store interesse. Jeg har købt hans autograf og fået den tatoveret på min arm nu den 18. juli, hvor jeg fyldte 45 år, slutter Heidi Nygren Christensen.

Temaet for fødselsdagen, hvor menuen selvfølgelig var amerikansk, var ikke ovarraskende Elvis The American Style.

 

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments