Vigtigt point til Vendsyssel Håndbold

Uden holdets to topscorere lykkedes det Vendsyssel Håndbold at hente point i den vigtige udekamp mod Bjerringbro.

131

Ligesom i Vendsyssel Håndbolds seneste kamp hjemme mod Lyngby mistede Vendsyssel sejren i kampens sidste sekunder. Bjerringbro fik tilkendt et straffekast med ét sekund igen, hvor midtjyderne udlignede til 26-26, skriver Kanal Frederikshavn.

Vendsyssel måtte undvære Ilda Kepic og Nadja Lærke Jensen og  var bagud 7-11 efter et kvarter. Hjemmeholdet havde med andre ord teten i begyndelsen, men de lyserøde vendsysselske piger gav ikke op. Efter 17-16 til Bjerringbro i pausen bragte Vendsyssel sig foran 20-22. Det var eneste gang, hvor gæsterne førte med to mål.

Sara Andersen scorede til 26-25 med to minutter igen, og Vendsyssel havde chancen for at øge føringen, men formåede ikke at lukke kampen. I stedet udlignede hjemmeholdet til sidst, fortsætter Kanal Frederikshavn.

Med sejren er Vendsyssel fortsat foran Bjerringbro i stillingen, fordi Vendsyssel er bedst indbyrdes. Mens Vendsyssel mangler Skanderborg hjemme og SønderjyskE ude, skal Bjerringbro møde Aalborg ude og Hadsten hjemme.

Gudme HK et for tiden tre point efter. De mangler tre kampe. Hjemme mod Horsens og Rødovre og ude mod Ringsted. Altså et nemmere program end Vendsyssel og Bjerringbro.

Som det ser ud nu, skal kun ét af disse tre hold ud i kvalifikationskampe, så det var vigtigt, at Vendsyssel ikke tabte i Bjerringbro, slutter Kanal Frederikshavn.

Vendsyssels målscorere:
Anne Nørkjær 6
Ann-Helen Glückstad Adolfsen 4
Sara Andersen 3
Natasja Øhrgaard 3
Anna Lillesø 3
Cecilie Termansen 3
Cathrine Sylvestersen 2
Sara Madsen 1
Ida Andersen 1

Kilde: Kanal Frederikshavn.
Foto: Vendsyssel Håndbold.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments