Vigtig aftale også for godsbaneterminalen i Hirtshals

Alle medier fremhæver betydningen for Nordjylland, men FlaskePosten noterer for egen regning, at det især er af afgørende betydning for den nye godsbaneterminal og dermed for Hirtshals.

29

Flere afgange og færre togskift for nordjyske pendlere fra 2017 efter, at en ny togaftale torsdag blev underskrevet midt på broen over Limfjorden.

Transportminister Magnus Heunicke og regionsrådsformand Ulla Astman bekræftede nemlig dermed aftalen, som betyder, at Nordjyske Jernbaner i fremtiden skal betjene strækningen fra Frederikshavn til Skørping.

– Der er mulighed for at få klart mere togdrift for næsten de samme penge, og den mulighed ville vi ikke lade passere, sagde Magnus Heunicke torsdag til TV2 Nord.

At det er en stor dag for Nordjylland, fremhæves af alle medier, men her på FlaskePosten noterer vi med tilfredshed, at det især også er af afgørende betydning for mange i og omkring Hirtshals.

Desto mere fokus, der kan komme på den kollektive trafik, desto bedre er det for pendlere også i vandkanten og desto bedre forhold forhåbentlig for den kommende godsbaneterminal.

Foto: TV2 Nord

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments