Vidensfestival sætter
fokus på demens

I den kommende uge kan du blive klogere på demenssygdommen ved en lang række arrangementer.

61

Hjørring Kommune åbnede fredag Vidensfestivalen om Demens i Metropol ShoppingCenter.

Sundheds- og Ældreområdet i Hjørring Kommune vil med Vidensfestivalen i uge 16 sætte særligt fokus på demens, da det er en sygdom, som stadig flere får tæt ind på livet.

Enten fordi man får en demensdiagnose eller fordi man bliver pårørende til et menneske med demens.

Hjørring Kommune vil med Vidensfestivalen gerne bryde tabuet om det at leve med demens ved at:
-Udbrede viden om demens
-Synliggøre mulighederne for at leve et trygt og aktivt liv med demens.
-Gøre opmærksom på de mange kommunale- og foreningstilbud, der støtter op om mennesker med demens og deres pårørende i og omkring Hjørring.

Vidensfestivalen holdes i samarbejde med Myndighed Ældre Hjørring, Velfærdsteknologisk afdeling Hjørring, Center for Kompetenceudvikling og Undervisning Vendsyssel (CKU), Frivilligcenter Hjørring, Hjørring Bibliotekerne, Alzheimersforeningen, Ældresagen, UCN og Hjørring Biocenter.

I forbindelse med Vidensfestivallen med fokus på Demens kan du i uge 16 opleve og møde repræsentanter for de frivillige og kommunale demensrettede tilbud og mere kulturelle oplevelser, rundt om i Hjørring kommune, blandt andet på Bibliotekerne, Sundhedscentret, CKU, de Særskilte dagtilbud for borgere med demens i Sindal, Lundgården Demensbyen, Forsamlingsbygningen, Metropol og Hjørring Biocenter.

I den kommende uge kan du blive klogere på demenssygdommen ved en lang række arrangementer i hele kommunen om demens.

Kilde og foto: Hjørring Kommune

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments