Veterantræf er køreklart om tre uger hos Sindal Handel

For 16. år i træk afholder Sindal Handel den 29. maj Veterantræf.

20

Aldrig så snart er Sindal Marked ved at være overstået, før den næste event bogstavelig talt er ved at være køreklar, idet man igen i år satser stort ved at indsætte et veterantog fra Aalborg, der skal kører deltagere til og fra Sindal Veterantræf.

– Vi har altid mellem 110 og 130 køretøjer på træffet, fortæller formand Tommy Høj fra Sindal Handel.

– Sidste år var der over 200, der tog toget til vores træf, så det var en enorm succes, som vi gerne gentager i år, tilføjer Tommy Høj.

– Vi har allerede nu her tre uger før træffet over 50 tilmeldte køretøjer, så vi tror, at vi kan lave et rekordtræf i år. Den store faktor er naturligvis vejret, men vi har kun haft regn en gang de sidste 15 år, slutter optimisten Tommy Høj.

Man kan læse mere om træffet på www.sindalveteran.dk og på www.gammeltog.dk.

Foto: Ulla Poulsen.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments