Gammelbilens Venners formål er ifølge klubbens regler at finde, restaurere og varetage historiske køretøjers tarv.
Klubben er medlem af Landsforbundet av Motorhistoriske Kjøretøyklubber (LMK), som har omkring 50.000 medlemmer gennem klubber i hele Norge.
Onsdag aften tog en snes af bilerne fra klubben et pitstop på Motel Nordsøen, hvor chauffører og passagerer skulle overnatte, før rejsen tidligt torsdag morgen går videre ned gennem Jylland over Sjælland til Ystad og endelig Bornholm.
– Vi var også derovre til et veteranbiltræf sidste år, fortalte klubbens formand Odd Arild Sundsteigen, da FlaskePosten fik ham sat stævne og tog bilerne i nærmere øjesyn på Motel Nordsøen.
Klubben driver også det velrenommerede Rogaland Bilmuseum, som viser køretøjernes historie gennem mere end 100 år.
Udstillingen omfatter personbiler, brandbiler, motorcykler og gammelt værkstedsudstyr fra 1905 og frem til 1980.
Hvis man er heldig, kan man altså torsdag morgen få den prægtige kortege at se, når bilerne forlader Hirtshals.