Sådan lyder en kommentar til det nye studie fra professor og havmiljøforsker Jens Kjerulf Petersen fra DTU Aqua, Institut for Akvatiske Ressourcer.
Den danske professor og havmiljøforsker har ikke selv deltaget i studiet, men efter at have læst rapporten er han generelt positivt indstillet overfor selve budskabet. Men som han siger i en kommentar, så er studiet også meget globalt og her kigger man på de store linjer og derfor er tingene ikke nødvendigvis de samme lokalt som regionalt.
»Tilskuddet bruges hovedsageligt til rekruttering af unge talentfulde forskere, primært på postdoc-niveau. De vil spille en afgørende rolle i styrkelsen af samarbejdet mellem de danske og islandske forskere tilknyttet forskningscentret.« Vi må også bare erkende, er vi nogle steder har påvirket og ødelagt naturen så meget, at det uanset hvad vi gør, ikke længere kan lade sig gøre at vende tilbage til det, der var engang,« understreger Jens Kjerulf Petersen.
DTU professoren peger på, at sporadiske initiativer som eksempelvis fredningen af sæler eller hvaler, godt kan have en positiv effekt på bestanden af netop disse dyr. Men det kan samtidig skabe og endda forstærke ubalancer i økosystemet.
Carlos Duarte Quesada er enig med DTU professoren i, at der stadig ligger meget arbejde forude for at forbedre forholdene i verdenshavene. Men det primære for ham, så handler det mere om balancen i både den videnskabelige litteratur og i mediernes dækning. For som han påpeger »Det her drejer sig ikke om at fortælle en god historie, men om at fortælle en balanceret historie, og så kan fokus ikke altid være på, at tingene står så skidt til, at man foranlediges til at tro, at det ikke nytter at gøre noget,« siger han.
Han peger selv på historien om, at der i 2050 vil være mere plastik i havene end der samlet er fisk. Det er Fake News, som blandt andet BBC også har sat kritisk fokus på, som også undsiger at der flyder plastik-øer rundt i verdenshavene og gopler er heller ikke ved at overtage verdenshavene.
Han påpeger videre, at ingen af disse historier og påstande er underbygget af nogen former for videnskabelige analyser. Når det gælder forskningen i verdenshavene, er der allerede meget mere Fake News så forskerne behøver ikke også selv skabe disse. Der er tilstrækkeligt i omløb, fortæller Carlos Duarte Quesada.
Havets årti
Det bliver kaldt »Havets årti«, når FN i de kommende år fra 2020 til 2030 under overskriften »Decade of Ocean Science for Sustainable Development« – altså årtiet hvor fokus bliver sat på at gøre menneskers indflydelse på verdenshavne bæredygtig.
I den anledning har Københavns Universitet netop åbnet et nyt forskningscenter under navnet »Danish and Icelandic Ocean Research Center,« under ledelse af professor Katherine Richardson fra GLOBE Institute. Her vil der i det næste årti blive iværksat nye initiativer og forskning i måder hvormed man kan beskytte vores verdenshave, mod de forventede ni milliarder mennesker der vil være på Jorden i 2050.
Det nye Havforskningscenter på Københavns Universitet sigter mod at øge vores forståelse af samspillet mellem klima og økosystemer samt betydningen af klimarelaterede ændringer i havet for kultur og samfund i Island. Carlsberg Fonden bidrager med 25 millioner DKK, den islandske stat med 7 millioner DKK og det islandske forskningscenter »Rannís« med 5 millioner DKK.
Tilskuddet bruges hovedsageligt til rekruttering af unge talentfulde forskere, primært på postdoc-niveau. De vil spille en afgørende rolle i styrkelsen af samarbejdet mellem de danske og islandske forskere tilknyttet forskningscentret.
Det islandske samfund har altid været meget afhængig af havressourcer, der i øjeblikket er under hurtig ændring på grund af klimaændringer. Derfor er Island et ganske unikt laboratorium, der gør det muligt at kortlægge både historiske og moderne interaktioner mellem mennesker og klimaet
Kilde: FiskerForum.
