Verdens største sildebord

Verdens angiveligt største sildebord har tidligere stået i Bindslev, men var måske en idé til et nyt indslag ved Hirtshals Fiskefestival.

581

Verdens største sildebord blev vist nok arrangeret og realiseret i 1995 af Hotel Bindslev. Hvorvidt årstallet og fakta er korrekte, vides desværre ikke, men måske er rekorden værd at gå efter ved Hirtshals Fiskefestival. Idéen er i hvert fald hermed givet videre.

Indtil da ligger verdens længste sildebord formentlig i Norge. Lørdag den 17. august dækker Kokkenes Mesterlaug det i hvert fald igen i Haugesund. De professionelle kokke serverer i den anledning gratis sild i alle varianter fra et enormt bord på gågaden.

Her vil over 30.000 mennesker få serveret sildene i løbet af nogle få, hektiske timer, mens musikken strømmer ud i centrum af Haugesund.

Foto: Jørn-Erik Kristiansen og Bindslev Egnssamling.

1 Kommentar
Inline Feedbacks
View all comments
mogens "kok"
5 år siden

Sildebordet var arrangeret af hotellet og handelsstandsforeningen i fællesskab. Der var lavet et 256 meter langt bord op gennem byen lige fra åen og næsten op til “alderdomshjemmet” smedegården, hvor der var dækket til 927 couverter, som blev budt på en sildemad, en øl og en dram. Det foregik lørdag den 25 juli 1992, i forbindelse med harmonikatræf, der skønnes at have været 5000 tilskuere som desværre ikke fik plads ved bordet.