Verdens største rovfugl kan ses i Ørnereservatet til næste år…

Ørnereservatets indehaver, Peter Wenzel, træner hver dag én time med Molina, en andeskondor med tysk dåbsattest…

541

Første gang jeg stiftede bekendtskab med en andeskondor var i filmen ”Kaptajn Grants børn” baseret på Jules Vernes roman af samme navn, og detaljerne er muligvis ikke husket helt på plads, men…

Alle friske børn læste engang Jules Verne…

Et af Kaptajn Grants børn falder under en farlig manøvre i flere tusinde meters højde ud over klippekanten, og i biografmørket stod alle hjerter stille et øjeblik, men pludseligt gribes barnet af en kæmpemæssig fugl, og det blev det jo ikke bedre af, da den jo nok havde en sulten unge i mindst 3000 meters højde..

Alle i biografen sad med tilbageholdt åndedræt – det gjorde vi vist tit og i hele filmen, som præsenterede os for den ene dramatiske episode efter den anden – og så sker der noget mærkeligt.. Kondoren cirkler ganske langsomt ned mod jorden, og barnet lander næsten blidt på jorden…redningsmanden viste sig at være en smuk indianer, der havde skudt kondoren i halsen, så den blev lammet og blot kunne svæve..

Smuk scene, smukt skud..måske husker du det? Helt så dramatisk bliver det nok ikke i 2020, når Ørnereservatets andeskondor slippes løs over publikum, men en smuk oplevelse venter garanteret…

Stellers havørn hører til blandt de største, men nu må den se sig overgået…

Med øjne så store som thekopper og vinger så store som møllevinger – deraf sikkert navnet Molina – er der lagt op til nye eventyr i Ørnenes Nationalpark, hvor det givet vil vise sig, at man godt kan være vokset op i dyrepark og alligevel få luft under vingerne…

I november 2018 ankom Molina til Ørnereservatet fra Wildpark Lüneburger Heide og var dengang ikke meget større end en dunet bold. I dag er kondoren flyvefærdig, og træningen intensiveret…

Normalt er en andeskondorunge i naturen afhængig af sine forældre til den bliver otte år, så Peter Wenzel har påtaget sig rollen som far for den store fugl. Det er Peter Wenzels håb, at Ørnereservatet kan medvirke til at bibringe parkens gæster nye og positive holdninger til begrebet grib, som jo normalt forbindes med griskhed og dødsbebudelse…

Sagen er, at gribbene – og altså også andeskondoren – er naturens skraldemænd og forhindrer sygdomsspredning ved at tage sig af det, ingen andre vil have…

Vil du møde Molina, så må du vente til næste år, men er du allerede nu blevet lidt nysgerrig på alt det andet og de andre flotte rovfugle, der præsenteres i Ørnereservatet, så hold øje med parkens hjemmeside og facebookside… de udendørs forevisninger fortsætter i september og i efterårsferien…Ørnereservatet

Et sted på Feriecenter Fyrklit kan man se denne lettere falmede skønhed fra en tid, hvor det var Frank Wenzel, der styrede slagenes gang i Ørnereservatet… Hans søn, Peter, fortæller, at plakaten nok er 25 år gammel…

Foto: Eagle World

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments