Venstre holdt traditionsrigt grundlovsmøde i Hjørring

Venstre i Hjørring Kommune har afholdt grundlovsmøde i Snakt Knuds Kilde med taler af Henrik Jørgensen og skatteminister Karsten Lauritzen.

154

Venstre i Hjørring Kommune har i dag afholdt deres traditionsrige grundlovsmøde i Sankt Knuds Kilde.

I år foran kulissebyggeriet til Hjørring Somerspils ”Oliver”, hvor henholdsvis gruppeformand Henrik Jørgensen og skatteminister Karsten Lauritzen stod for grundlovstalerne.

Næstformand Jeppe Gleager bød velkommen til de små 100 personer, der havde valgt at bruge formiddagen på at hylde grundloven, inden han gav ordet videre til dagens talere.

Gruppeformand Henrik Jørgensen kunne blandt andet  fortælle, at det i hans barndomshjem var mormoren der forvaltede den hjemlige grundlov, som  dog i juridisk forstand ikke helt  levede op til den Danmarks Riges Grundlov, idet  der i Grundloven ikke er hjemmel for en uges stuearrest. Karsten Lauritzen talte desuden om, hvordan grundloven fungerer i Skatteministeriet.

YoungCare orkesteret fra Hjørring Musiske Skole, under ledelse af Huw Thomas, spillede til både faneindmarch, fællessangene I Danmark er jeg født og Danmark nu blunder den lyse nat, tillige med, at de gav en koncert.

Venstre i Hjørring har også ved tidligere grundlovsmøder nydt godt af disse børn og unges musikalske optræden.

Der var efter selve mødet mulighed for at få en snak med Karsten Lauritzen, inden han skulle videre og i eftermiddag løbe Grundlovsløbet i Hjørring.

Foto: Hanne Hvidegaard.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments