Venstre har holdt generalforsamling på Tannishus i Tversted

Ikke færre end 107 medlemmer var den 20. marts mødt op, da Venstre i Hjørring Kommune holdt generalforsamling på Tannishus i Tversted.

25

Elsebeth Madvig fra Tversted-Uggerby vælgerforening bød sammen med kommuneforeningsformand Ove Jacobsen velkommen til de fremmødte ved mandagens generalforsamling hos Venstre i Hjørring Kommune.

Troels Bidstrup Hansen blev valgt til at styre slagets gang.

Formand Ove Jacobsen kom i sin beretning ind på den centralisering der har været i forbindelse med kommunesammenlægningen for 10 år siden,citat:

“Venstre, med vores nuværende statsminister i spidsen, var en af hovedarkitekterne bag reformen. Hvad vi imidlertid ikke havde forestillet os, var at samme reform gav mange politikere et redskab til at centralisere basale serviceydelser til kommunens borgere. Herunder pasning af vores børn og undervisning af vores børn. For 4 år siden kæmpede Venstre i Hjørring kommune imod denne centralisering, men vi tabte. Borgerne var dog ikke til sinds at bøje nakken. Resultatet: En række friskoler så dagens lys. Disse friskoler er blevet en vigtig del i vores lokalsamfund og forældreopbakningen er med til, at det stadig kan være attraktivt at bosætte sig i de mindre lokalsamfund. Desværre skal forældrene der vælger en friskole betale et månedligt beløb, for at deres børn kan gå i skolen. På landsplan burde man arbejde for at skolepengene fulgte barnet. Det vil give et liberalt og frit valg!

I øvrigt hører det ingen steder hjemme, at man omdøber de folkeskoler der er tilbage i Hjørring kommune til ”undervisningssteder”. Jo, der foregår naturligvis undervisning, men hvad i alverden er der galt med det gamle ord ”skole”? Lad os få de gamle navne tilbage og lad os få genindført de gamle bestyrelser. Det vil give forældrene et tiltrængt medejerskab.”

Derudover roste formanden vores, til trods for to afstemninger om borgmesterkandidatposten, og den seneste ændring, byrådsgruppe for et godt og konstruktivt samarbejde, og for de politiske præg de har sat på udviklingen i Hjørring kommune.

Ove Jacobsen blev genvalgt som formand for Kommuneforeningen.

Følgende blev valgt til bestyrelsen:

Søren Bendtsen, genvalgt

Thomas Baggi, nyvalgt

Jeppe Gleager, genvalg

​​​​Supleanter:

Hanne Stefansen

Jørgen Lind Thomsen

Ved opstilling til RV17 blev valgt:

Kurt Mikkelsen

Morten Bjerg Jacobsen

Morten A. Petersen

Efter generalforsamlingen var der korte politiske indlæg fra:

Venstres spidskandidat til RV17 Lone Sondrup

Gruppeformand Henrik Jørgensen og skatteminister Karsten Lauritzen

Vibeke Haaning takkede Henrik Jørgensen for deres samarbejde, og vel belært af ministeroverdragelser havde Vibeke købt en gave til Henrik, det var en ting til hjælp for en ting de ikke havde til fældes – en lang lyshåret paryk.


Frem mod det næste kommunalvalg, der finder sted den 21. november, vil vi på den lokale webavis sætte fokus på den lokalpolitik og de lokalpolitikere i hele Hjørring Kommune, som i sagens natur har indflydelse også på livets gang i vores primære område, som er den gamle Hirtshals Kommune.


Foto: Hanne Hvidegaard

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments