
Det gælder om at være forsigtig, hvis man bevæger sig ud i trafikken tirsdag morgen.
Nordjylland vågner nemlig op til glatte veje. Og det gælder for hele landsdelen.
– Man skal være meget forsigtig, hvis man skal ud i morgentrafikken, for der er frostgrader fra morgenstunden, lyder det fra vejrvært hos TV2 Vejret, Per Christiansen.
Derfor kan det være en god idé at køre hjemmefra i lidt god tid, så man kan være sikker på at have tid nok til at tage turen til arbejde eller børnenes skole i et roligt og forsvarligt tempo.
I løbet af tirsdagen vil det blive varmere, men derfor skal man stadig være opmærksom, når man bevæger sig ud i trafikken.
– Der vil være en til to plusgrader på termometeret i løbet af dagen, men på vejbanerne vil der være frost, og det vil give glatte veje hele dagen, siger Per Christiansen.
Således er opfordringen til at passe på i trafikken givet videre.
Kilde: TV2 Nord og DMI.
Foto: Arkiv.