Vendsyssel manglede halm i den første vinter under Den 2. Verdenskrig

Mange landmænd måtte ty til lyngen, som i virkeligheden har en større foderværdi end halmen.

159

Mange landejendomme i Vendsyssel manglede i det sene efterår 1940 halm til den kommende vinter, da den tørre sommer gav alt for lidt strå, fortæller FK Clarkfeldt.

Man troede, at der var tilstrækkeligt halm til de reducerede besætninger vinteren igennem, men efterhånden som kornet var kommet i hus, viste det sig, at der var udsigt til en meget alvorlig halmmangel. Det var særlig i den østlige del af Vendsyssel.

Gennem mejerierne forsøgte man at bestille halm fra andre egne i Danmark, men det viste sig at være næsten umuligt.

Formanden for Mejeriforeningen Vendsyssel, proprietær Poul Jørgensen ”Lengsholm” ved Lendum anbefalede, at landmændene under disse forhold gik over til at fodre med lyng.

Hvis den bliver bjerget i fin tilstand, er den lige så god som hvede- og rughalm, og i hvert fald kan det udmærket betale sig at bjerge lyngen.

I 1940’erne var der i Vendsyssel fortsat store områder med lyng, som kunne anvendes til foder, også fordi det på grund af krigen ikke mere var muligt at importere kraftfoder fra udlandet. Der var også mangel på godt hø i vintersæsonen 1940/41.

Er der fortsat nogen, som kan erindre, at man fodrede med lyng?

Kilder: Skildringer fra det gamle Vendsyssel.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments