Vendsyssel Historiske Museum eftersøger aviser fra Besættelsen

Det er i år 80 år siden tyskerne besatte Danmark, og dermed inddrog landet i den ulmende Anden Verdenskrig. I den forbindelse arbejder Vendsyssel Historiske Museum på en ny stor udstilling med overskriften ”Vendsyssel Besat”, der åbner d.en9. april i år.

116

Til udstillingen ”Vendsyssel Besat” søger museet i øjeblikket tidstypiske aviser og ugeblade, som de kan bruge som stemningsskabende effekter i en tidstypisk dagligstue. Tanken er, at de besøgende bl.a. skal kunne læse dagens avis anno 1939-1945 eller læse nyt om kendte og kongelige i fx datidens Billed Bladet.

Så hvis du har gamle aviser og ugeblade fra besættelsestiden og Anden Verdenskrig, som du gerne vil forære Vendsyssel Historiske Museum, er du meget velkommen til at rette henvendelse til museumsinspektør Jens-Christian Hansen på jch@vhm.dk eller 30388623.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments