Vendsyssel Håndbold overlegne i topbrag mod SønderjyskE

Vendsyssel Håndbold fortsætter med at imponere i kvindernes 1. division. Søndag aften blev til en sikker sejr på 24-17 i topkampen i DRINX Arena i Syvsten mod SønderjyskE.

75
Truppen til træning i DRINX Arena. Foto: Arkiv.

Holdet fra Aabenraa har givetvist det største spillerbudget i landets næstbedste række og er traditionelt et tophold i 1. division eller bundhold i Ligaen.

Efter kampen i Syvsten må Olivera Kezman og co. dog erkende, at de – på tredjepladsen – er fire point efter Vendsyssel, som lige nu topper rækken.

I en helt forrygende kulisse i DRINX Arena fulgtes de to hold ad til 8-8 i kampens 20. minut. Herfra øgede hjemmeholdet til pausestillingen 15-8, blandt andet fordi fløjspilleren Sylvie Gamys scorede fire flotte mål i denne fase.

Gæsterne stod for de tre første mål i anden halvleg og kom dermed op på 15-11 og senere 16-12. Herfra tog Vendsyssel det afgørende ryk. Mette Bejders mål til 20-13 efter 47 minutter punkterede den sidste rest af spænding.

Med fem minutter bragtre debutanten Henriette Hansen Vendsyssel foran med 24-15. En sejr på 10 mål var i sigte, men SønderjyskE pyntede lidt på slutresultatet med et par scoringer.

Alt i alt en imponerende sejr til Vendsyssel, der inden kampen præsenterede Henriette Hansen som ny spiller på højre fløj. Hun har taget turen fra Herning-Ikast Håndbold, hvortil hun skiftede i sommer efter to sæsoner som ligaspiller i Ringkøbing Håndbold.

Henriette Hansen nåede ikke at træne én eneste gang med sine nye holdkammerater. Alligevel startede hun inde, spillede stort set hele kampen og scorede tre fine mål på fem forsøg.

Aftenens bedste spiller hos hjemmeholdet var dog Elin Thorsteinsdottir i målet. Hun blev fuldt fortjent kåret til Kampens Spiller. Der er tale om en islandsk vulkan i udbrud, som i den grad gør livet surt for modspillerne.

SÅDAN 24-17 sejr hjemme over SønderjyskE – i den fedeste kulisse ever.GI lige alle et KÆMPE Like for dette

Gepostet von Vendsyssel Håndbold am Sonntag, 3. November 2019

Vendsyssels målscorere:
Mette Bejder 5
Christina Pedersen 5
Sylvie Gamys 4
Sofie Sletskov 4
Henriette Hansen 3
Lisa Frey 2
Pernille Brandenborg 1

Vendsyssel møder i sin næste kamp bundholdet IF Stjernen på udebane, og derefter kommer Sæby HK på besøg i DRINX Arena til sæsonens første lokalopgør.

Godt 400 tilskuere overværede søndagens kamp mod SønderjyskE, og de fortjener mange roser for deres flotte opbakning. Det er flere år siden, at Vendsyssel har har oplevet en så vild lydkulisse på hjemmebane. Det blev også bemærket at gæsternes cheftræner, den tidligere FfI’er Olivera Kezman.

– Her var en helt fantastisk stemning, og der var virkelig opbakning. Publikum var bare med i det hele, udtaler Olivera Kecman til jv.dk.

Jo, DRINX Arena er præcis blevet det fort, som cheftræner Kent Ballegaard efterlyste inden sæsonen. Hvad kan det ikke blive til i Syvsten, hvis Vendsyssel fastholder sin topplacering?

Kilde: Kanal Frederikshavn.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments