Vendsyssel Håndbold i nyt samarbejde med Randers HK

Mere talent på banen og færre spillere på bænken, lyder mottoet bag det nye samarbejde mellem Randers HK og Vendsyssel Håndbold.

103

Talent, udvikling og resultater har i mange år været en del af et stærkt DNA hos Randers HK. Med det nye samarbejde med Vendsyssel Håndbold søsætter den kronjyske klub det første led i en ny strategi #meretalentpåbanenfærrespillerepåbænken.

Strategien og det nye samarbejde giver de talenter, der i første omgang ikke bliver en del af Randers HK liga muligheder for at udvikle sig på næstbedste niveau og få en masse erfaring. Der gives samtidig mulighed for, at Vendsyssel Håndbold kan sende udvalgte spillere til Randers HKs ligatræninger, så de også kan gøre sig erfaringer fra øverste niveau.

Niels Agesen udtaler følgende om det nye samarbejde:

“Vi har et gensidigt ønske om at kunne tilbyde vores spillere de optimale betingelser ift. deres udvikling, og derfra skal samarbejdet vokse. Vores samarbejde skal især komme de unge spillere til gode, så vi sikrer os, at der er en hylde til alle”.

Han tilføjer: ”så vil vi gerne bidrage til udviklingen i det nordjyske. Det kunne jo være, at vi på den måde var medvirkende til, at vi får en ligakonkurrent deroppe på sigt. Så vil det være til gavn for begge parter og håndbolden som helhed.”

Direktør for Vendsyssel Håndbold, Jan Hansen tilføjer:

”Vi ser frem til at starte op på et samarbejde med Randers HK. Vi ved hvor svært det er for unge spillere, at gå direkte ind på et ligahold og derfor vil vi i samarbejde med Randers være med til at tilbyde de unge spillere et sted at udfolde deres talent.”

”Med dette samarbejde ser vi også muligheden i at lære af hinanden, det gælder omkring træningen, udvælgelse af spillere, men også muligheden for kommerciel udvikling. Vi er mange der i Vendsyssel Håndbold glæder os til at komme i gang med dette samarbejde så nu er det bare om at komme i gang og så må vi se hvor den fælles rejse fører os hen”, slutter Jan Hansen.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments