Vendsyssel Håndbold hev sejr hjem over stærke Bjerringbro

29 ud af 32 mulige point. Det er Vendsyssel Håndbolds imponerende statistik efter søndagens 25-22-sejr i topkampen mod Bjerringbro FH, konstaterer Kanal Frederikshavn.

89
Foto: Arkiv.

For første gang i denne sæson blev Vendsyssel udfordret helt frem til kampens afslutning.

Stillingen var 21-21 med syv minutter igen, og det var først, da Henriette Hansen “stjal bolden” og øgede til 24-21 med lidt over ét minut igen, at det veloplagte publikum i DRINX Arena kunne trække vejret i normalt tempo.

Det begyndte fint for hjemmeholdet, som havde fokus på at stoppe gæsternes dygtige playmaker, Line Gyldenløve. Vendsyssel kom foran med 3-1 og tacklede flere gange Line Gyldenløve, så hun blev stoppet.

Herefter scorede Bjerringbro dog seks mål i træk, så efter 14 minutter viste måltavlen 3-7. Midtjyderne udbyggede føringen til 10-5 efter 20 minutter.

Det lykkedes dog Vendsyssel at vende udviklingen inden pausen. Især Mette Bejder viste den rigtige indstilling i denne fase af kampen. Hun scorede fire mål og var stærkt medvirkende til, at stillingen ved pausen ved 13-12 til Vendsyssel.

Tilskuerne har vænnet sig til sikre sejre, men eftermiddagens kamp var anderledes. Bjerringbro havde ikke mindst succes med at finde plads i højresiden, og med 13 minutter igen førte de blåklædte gæster med 19-18.

Vendsyssel har heldigvis flere strenge at spille på, og i slutfasen var det Christina Pedersen, som trådte i karakter med fire fine mål. Den dygtige playmaker havde det generelt svært i kampen, men det kendetegner en klassespiller, at hun har modet til at blive ved. Og det gjorde Christina Pedersen.

Vendsyssel vs Bjerringbro

Hjemmekamp søndag den 9 februar 2020

Gepostet von Vendsyssel Håndbold am Sonntag, 9. Februar 2020

Fremhæves skal også keeper Elin Thorsteinsdottir, som blev skiftet ind midt i første halvleg. Især i anden halvleg fandt islændingen redningerne frem, der gjorde en forskel. Publikum kårede hende til Kampens Spiller i tæt opløb med Mette Bejder.

JAAAAAA!!!!Sejr hjemme over stærke Bjerringbro – vi vinder 25-22.Gi lige alle et KÆMPE Like for dette.

Gepostet von Vendsyssel Håndbold am Sonntag, 9. Februar 2020

Vendsyssels skadesliste er i ugens løb vokset til tre. Sofie Sletskov håber dog, at hun allerede spiller igen i den kommene weekend ude mod SønderjyskE.

Vendsyssels målscorere:
Mette Bejder 7
Christina Pedersen 7
Nadja Lærke Jensen 4
Lisa Frey 3
Henriette Hansen 3
Ceciile Termansen 1

Kilde: Kanal Frederikshavn.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments