Vendsyssel FF varmer op med gløgg på Springvandspladsen

Bryghuset Vendia og Bjesken serverer gløgg og æbleskiver på Springvandspladsen fra klokken 10, hvor der også er mulighed for at møde Vendsyssel FF's spillere.

107

På søndag klokken 12 spilles årets sidste Superligafodbold-kamp på Nord Energi Arena, og det bliver med fælles opvarmning på Springvandspladsen.

Denne gang er modstanderen Randers FC, som søndag gjorde det udmærket på hjemmebane i 1-2 nederlaget til FC Midtjylland.

-Inden søndagens kamp serverer vores gode samarbejdspartnere Bryghuset Vendia og Bjesken gløgg og æbleskiver på Springvandspladsen fra klokken 10, hvor der også er mulighed for at møde Vendsyssel FF’s spillere, oplyser vendsysselff.dk

-Klokken 11 går vi i optog til Nord Energi Arena, hvor søndagens Superligakamp finder sted.

Vendsyssel FF spiller onsdag den 5. november klokken 19 med i 4. runde i landspokalturneringen Sydbank Pokalen. Det sker på udebane i Farum mod FC Nordsjælland.

En sejr her vil betyde kvartfinale for Vendsyssel FF den 6. marts på hjemmebane mod Brøndby, som også er vendelboernes sidste modstander i år i spuperligaen den 16. december klokken 18 i Brøndby

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments